Når et menneske dør, bliver ikke bare dets omgivelser, men også dets nærmeste og deres mellemværender tilbage. I Karen Fastrups nye roman, ’Begravelsen’, er det afsættet: Forfatteren Aksel Skarre er død af kræft, og på hans smålandske gård er familie og venner samlet til den sidste afsked, men frosten binder jorden og udsætter begravelsen.
Imens graver de, og især datteren Paula, i fortiden og i det rodnet af relationer, som binder dem sammen – og holder sammen på dem hver især. Den omskiftelige Skarre er således i centrum, men på en indirekte måde – som anledning, ikke nødvendigvis årsag, til vigtige begivenheder i de øvriges liv. Bevægelsen fra by til land, da Skarre besluttede at rykke teltpælene op og flytte fra Nørrebro til den lille by Fagerhult i midten af 1970’erne, danner rammen om de skæbnemøder, som romanen udfolder.
