Landpostbuddet ringer stadigvæk to gange

Lyt til artiklen

Carl Sigvard er faldet om på sin gård, har slået sig slemt og må passes af sin yngre sambo og kæreste, den væne Sabina med den skæve fletning. Men så er der også sønnen, forfatteren Tobias, som efter at have skrevet smal litteratur er sprunget ud som en succesrig krimiforfatter. Han er nu hjemme på træk for at tage sig af faderen, gå til hånde og stå bi med driften. Men så er der altså hende Sabine og hendes handikappede søn Adam og så den sleske karl Hardy med en kriminel fortid. Og så er der indestængt begær, drab og død og enormt meget blod her ude på landet, hvor ikke kun heste kommer i brunst og løbetid, men også mennesker opfører sig underligt efter vejr og vind, vilje og sind.

En sort sag
'De nøgne kvinders ø' er således en sort sag om ikke at kunne undgå sin skæbne, når du krydser dit spor som flygtning, samt indser dit lod med hensyn til lidenskab og liderlighed. Såmænd et syrligt signalement af nøleren Tobias, hvis liv som forfatter og søn får et knæk ved en hændelse i staldens sadelkammer, mens farmand ligger syg i sengen ovenpå.

Bagom de meget populære og larmende svenske krimiforfattere, Liza Marklund og Camilla Läckberg, er der også sådan en som Inger Frimansson, som støt og roligt skriver langttæt og fortroligt i en gammeldags rustik og psykologisk realisme. Gerne i små miljøer med stille eksistenser i storbyens randområder. Besjælet af frygtelige myter

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her