At den gode komiker også kan spille en fremragende skurk, er vor egen Flemming Jensen et fint eksempel på. Fra at være vor lune nissemand Lunte med pudseløjerlige vitser på enfoldigt sprog og i særegen tone sprang han overbevisende superbt ud som statsministerens sleske og skarpsindigt kyniske spindoktor med skallet isse, djævleskæg, snært gavflab og olme øjne.
Finurlig sædeskildring
Siden er bøs humor over spin(delvæv) blevet Jensens videre bane i hans komiske karriere.
Det gælder også denne finurlige sædeskildring, ’Bankrøver Blues’, der har et krimiplot inden i alle de spøjse ud- og indfald omkring spindoktor Max, som pludselig står med liget af sin arbejdsgiver slået ind i den evige søvn nede i bådehuset ved Furesøen.
Mordvåbnet er en whiskyflaske, og Max er morderen med et besværligt lig midt om natten. Men så er der også så meget andet på banen her i en meget snakkende roman om alt muligt skægt og sjovt, syret og smerteligt mellem himmel og jord.
Sund fornuft og syrlig frustration
Grønlændere demonstrerer mod Thulebasen, den lettiske præsidentfrue blotter underliv i Tivoli, og den danske frue til rigets overhoved har folkeligt købt en statsministeriel sofa ude i Ilva i Lyngby.
Og hvad Fanden laver Jens med fanen ovre i Afghanistan? Sålunde er der meget, meget mere af samtidsorienteret vris. Af den slags, som ikke kan kaldes decideret venstreorienteret sarkasme, snarere artikuleres på almenmenneskelig sund fornuft og syrlig frustration over statsministerens hele fremfærd ude og hjemme. Solid vrede leveret fra Jensens Bøfhus med både tørre og vandede vitser i flere afarter af farlighed og fjant på små 200 sider. Den verbale forbryderkonge
