Ana Maria Machado er et fyrtårn i sydamerikansk børnelitteratur. Hun har fået ’den lille nobelpris’ (Hans Christian Andersen Award), og for nylig var hun én af hovedtalerne, da den internationale børnebogsgræsrod Ibby holdt verdenskongres i København. Takket være forlaget Hjulet er flere af Machados bøger udgivet her i landet bl.a. hovedværket ’Øjne på verden’. Senest er kommet ’Slavepigen fra den anden verden’, der er en mysteriebog på brasiliansk. Slaverne på kaffefarmen Fire børn i den legelystne alder møder pigen Rosárìo fra 1888. De nutidige brasilianske børn af alle kulører tilbringer dagen med at klatre i træer eller smide kæppe i Rio das Pedras. Om natten skal de for første gang sove i den ombyggede barak, som ingen rigtig ved noget om. Men her boede slaverne på kaffefarmen. Og om natten genopstår en pige fra fortiden for at fortælle sin historie. Og hun pålægger børnene at give den videre. Sådan var det dengang. Dengang regerede senhor Pecanha med hård hånd over sine undergivne. Da nyheden om, at prinsesse Isabel i sin far kejserens fravær har sat alle slaver fri, når ham, går den onde mand helt amok. Han foretager sig forfærdelige ting, og kun Rosárìos bror slipper med livet i behold. Umiddelbar og fordomsfri Nu beder hun børnene om at lægge en blomst på hans grav. Til Mariano siger hun: »Skriv en bog!«. Og det blev til ’Slavepigen fra den anden verden’, der er en venlig, oplysende og lidt omstændelig fortælling fra en mørk tid. Det kan ofte være vanskeligt at importere ord fra fjerne lande. Det er forskelligt, hvordan vi henvender os til børn nord og syd for ækvator. Men Ana Maria Machado spiller på et kendt klaver, hvor umiddelbar og fordomsfri nysgerrighed driver mysterieværket. Det er en medrivende historie fra de varme lande. Langt nemmere er det at importere billeder. Lúcia Brandao sætter et markant præg på bogen med sine kraftfulde, storøjede tegninger i stærke farver. Hun underspiller det spøgelsesagtige og lader historien være håndgribelig nutid. Det er flot.