Vi er efterhånden nået til den niende og, efter hvad Åke Edwardson selv oplyser, næstsidste roman i serien om kriminalkommissær Erik Winter og hans kolleger ved politiet i Göteborg. Det er en indviklet historie med mange personer og handlingsspor: Winters tvivlsomme helbred; hans vaklende forhold til lægen Angela; en gangster, som savner de gode gamle dage, da der var orden i tingene; en forfatter, der er så uheldig at beskadige gangsterens bil og bliver alvorligt straffet for det; forfatterens ubehagelige og støjende nabo; mystiske skyderier i forstæderne; en stjålet luksusbil, hvis ejer er mærkeligt uinteresseret i at få den igen; en kristen politiker, som har svært ved at leve op til sine egne idealer; narkohandel; en død mand i en garage – foruden druk, seksuelle forviklinger og følelsesmæssige op- og sammenbrud blandt Winters kolleger. Der er kort sagt nok at holde styr på i denne lange roman, både for læseren og for Edwardson, som tyr til en stribe tilfældigheder af den slags, som ellers ikke regnes for god tone i kriminallitteraturen.
En spændende kriminalgåde
Winter, gangsteren, forfatteren og hans nabo viser sig for eksempel alle fire at være forbundet gennem forfatterens søster, som for 30 år siden på mystisk vis forsvandt fra en feriekoloni på en skærgårdsø, 15 år gammel, og denne forbindelse får hele den komplicerede konstruktion til at hænge sammen. Hvis man kan gå ind på denne noget søgte tanke, belønnes man med endnu en spændende kriminalgåde med en intelligent opklaring med interessante overraskelser, om end med et noget pessimistisk syn på muligheden af faktisk at finde frem til sandheden om noget som helst.
