Robert Goddards ældre, såmænd 70-årige antihelt, Harry Barnett, ham den trofaste Goddard-læser mødte første gang i ’Fra billede til billede’ fra 1992 (filmatiseret med ingen ringere end Inspektør Morse alias John Thaw i hovedrollen), er tilbage i moderlandet England. Han bor nu i Canada med yngre kone og datter, for at rydde sin mors dødsbo.
Men så bliver han af gamle soldaterkammerater inviteret op til et slot i Skotland, hvor han for 50 år siden opholdt sig som uartig flyvermenig sammen med andre skurkagtige slyngler og frivole fribyttere, deriblandt svindleren Barry, Harry kender fra gamle dage. Og ikke for det gode! De gamle gutter tager op til Aberdeen, en falder af toget, og en anden dør under yderligere mystiske omstændigheder.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























