Én kvinde bliver truet med at blive voldtaget af en hund. En anden bliver solgt af sin veninde i Litauen til prostitution, og en tredje opgiver det søde liv i Whiskybæltet for først at give mænd blowjob i Istedgade og siden ende som hardcoreluder med behov for 20 daglige fix. Har man tendens til svage nerver, skal man ikke læse journalisten Ulrikke Moustgaards bog, der går bag om prostitutionsmiljøet i Danmark. De færreste overlever For hver gang man tænker, at nu kan det da ikke blive værre, så får den lige et hak mere med narkosprøjter, sex i biler og kyniske alfonser. Ikke fordi Moustgaard er sensationslysten, men fordi hun gennem et helt år har interviewet ni kvinder, som har levet af at sælge seksuelle ydelser, og som i dag er kommet videre og har lagt tilværelsen som prostitueret bag sig. Eller bag sig er måske så meget sagt, for er der noget, bogen slår fast med syvtommersøm, så er det, at et liv som prostitueret er så voldsomt, at de færreste overlever. Feteret luksusluder Den lykkelige luder eksisterer kort sagt ikke, forstår både læseren og flere af pigerne – selv om et par af dem i begyndelsen synes, det er okay at tjene nogle håndører ved at lægge krop til både det ene og det andet. Som Maja, der ikke synes, hun tjener nok i den skoforretning, hvor hun har en fuldtidsstilling som bestyrer, og bliver fristet, da bordellet Con Amour slår dørene op og mangler escortpiger. En escortpige er jo ikke det samme som luder, tænker Maja.
Og da lokalerne er pæne – ja faktisk er de noget af det mest luksusagtige, hun nogen sinde har set – og personalet imødekommende, beslutter Maja sammen med en veninde at udleve barndomsdrømmen om en dag at blive en feteret luksusluder. Og dét er fedt. Arbejdsskade Efter hele sit liv at have fået at vide af sin far, at hun skulle have været en plet på lagenet, men blev en plet på samfundet, møder Maja den ene mand efter den anden, der bare vil have hende.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























