Den engelske teolog og litterat, Erik Routley, skrev i 1972 et berømt og berygtet værk om, at kriminallitteraturens sans for deduktiv opklaring, rationel redegørelse og logisk retfærdighed var en puritansk sag, hvor Gud enten var skjult, muligvis død, eller i hvert fald verdsligt fraværende. Skade, at han glemte både Chesterton og Simenon, som begge skrev deres mysterier ud fra reelle religiøse rødder i romerkirken, hvor Gud i den grad er til stede som andet end en protestantisk præst på en sort herrecykel i en blankpoleret landsby!
Og hertil kan du tilføje Jean-Christophe Grangé, Frankrigs ukronede krimikonge med så megen katolicisme i skrift og intrige, at plottets surdej er nok til ortodokse oblater herfra og til evigheden. Matthieu og Luc ’Dødspagten’ er en fremragende omgang krimimesse, hvor to superkatolske strømere, Matthieu og Luc, agt dig deres evangeliske navne, rodes ind i sataniske mord, som spænder fra franske alper over Sicilien til Polen.
