Manden bag er som historie betragtet mange gange bedre end romanen.
Raymond Roussel blev født 20. januar 1877 som søn af en overdådigt rig vekselerer og ejendomsspekulant og en eksalteret og herskesyg mor. 18 år gammel indledte han en mangeårig psykiatrisk behandling, afbrød omtrent samtidig en karriere som pianist for i 1897 at debutere med en efter samtidens mening næsten ulæselig versroman. I øvrigt finansieret af forfatteren selv, en praksis, han fortsatte, og som åd store bidder af formuen. Berømt er han også for sine mange rejser, flere af dem med moderen. Ved én lejlighed tillige med hendes kiste og et komplet balsameringsudstyr, i fald hun skulle bestemme sig for at dø undervejs. Senere rejste han med en Charlotte Dufrène, ansat til formålet for at undgå sladder om homoseksualitet.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























