Det møde med forskellige livsbegrænsninger har han taget med sig i denne, sin sjette bog. Med ’Monsieur Linhs lille pige’ begiver han sig ud i en farlig genre: den lakoniske og livskloge, let idealiserede skildring i fugleperspektiv af menneskelige vilkår og relationer.
Det kan let blive sødladent og overdrevent naivistisk, men det lykkes Claudel at holde tungen lige i munden, så hans fabel om en traumatiseret vietnamesisk bådflygtning i Vesten står distancen og ikke bliver til ’Den lille prins’ krydset med indigneret socialrealisme.
Sønderbombet i rismarken
Den konkrete historiske baggrund navngives ikke; det kunne være enhver krig, men Monsieur Linh har overlevet et angreb på sin landsby og set sin søn og svigerdatter ligge sønderbombet i rismarken. Han flygter med sin spæde sønnedatter og ender i, hvad vi forstår er en opsamlingslejr i en havneby i »et land uden duft«. (Nærmere behøver vi ikke at komme det i dette univers).
Den mærkelige verden
Den gamle mand er totalt desorienteret, hans fysiske og psykiske aktionsradius yderst begrænset, og vi oplever den mærkelige moderne vestlige verden med hans øjne og ører.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























