Udgangspunktet for den indiskbritiske journalist og forfatter Pico Iyers bog om Dalai Lama ligner en tilfældighed, men er måske udtryk for altings dybere forbundethed. Forfatterens far blev ven med Dalai Lama i 1960, dengang Lamaen med en lille gruppe tibetanere netop var undsluppet den kinesiske hær og var begyndt at skabe et tibetansk eksilsamfund i den nordindiske by Dharamsala. Faderen introducerede senere sin unge søn til sin tibetanske ven, og det blev begyndelsen til Pico Iyers livslange rejse med Dalai Lama. Fra tibetansk buddhisme til global etik ’Den åbne vej’ fører læseren på rejse med Lamaen Jorden rundt bl.a. til Japan, Canada og Europa. Den offentlige Dalai Lama deler verdensscene med personligheder som Desmond Tutu og Vaclav Havel og har her skiftet fokus fra tibetansk buddhisme til en global etik. Hans grundlæggende holdninger er stadig de samme, men han prøver konstant at finde nye måder at gøre dem tilgængelige på. En vigtig del af bogen er henlagt til Dharamsala og inderkredsen om Dalai Lama. Her møder vi den private Lama, munken og den buddhistiske filosof, der mediterer fire timer hver morgen. Vi deltager i tibetanske mysterieritualer og møder en »næsten ufattelig anderledeshed« i kernen af Lamaens væsen. Han er en livslang elev af Buddha, og han stræber, »som enhver munk gør, efter en enkelhed, der ikke ligger før kompleksiteten, men på den anden side af den«. Vestens romantisering af Tibet Bogens sidste del er viet Lamaen i praksis, globalisten og politikeren. Dalai Lama forsøger at støtte de seks millioner tibetanere, han ikke har set i et halvt århundrede, og han forsøger at skabe et nyt Tibet blandt dem, der sjældent eller aldrig har set Tibet. Interessant er Iyers diskussioner med tibetanerne i Dharamsala, den kaotiske, globale emigrant- og hippieby på de stejle fyrretræsklædte bjerge i Nordindien. Her mødes verdens drøm om Tibet med unge eksiltibetaneres rodløshed og dybe følelse af tab. Ironien er, at mens Tibet er blevet vestlig eller moderne – en proces, både Kina og den globale udvikling har drevet frem – har stadig større kredse i Vesten ladet sig inspirere af Tibets spirituelle verdensbillede. lyer har et skarpt øje for Vestens romantisering af Tibet og det dilemma, Dalai Lama står over for. Støtten til Tibets kamp for selvstændighed drives af romantiske forestillinger om Tibet og ender ofte med at skade tibetanerne inde i Tibet. Journalistisk og intellektuel distance Pico Iyers vurderinger er positive, men aldrig blot næsegrus beundring for Dalai Lama. I sin bog forsøger han at bringe Dalai Lama ud af Tibet og buddhismen og ind i et bredere fællesskab af ideer og tænkere for at vise, hvor ofte hans tænkning stemmer overens med andre traditioner. Han har fulgt Lamaen og hans nærmeste medarbejdere tæt i over 30 år, men med en journalistisk og ikketroende intellektuel distance til buddhismen og Tibet. Det gør hans fortællinger og refleksioner interessante og inspirerende for ikkebuddhistiske og ikketibetanske læsere. Iyer udtrykker sig i lange sætninger fulde af indskud og sprogblomster, der ikke altid falder lige heldige ud, som »glinsende åbenhjertighed« om Desmond Tutu. Verdens mest kendte buddhist i øjenhøjde Iyers bog er hverken en kronologisk biografi eller en stringent diskussion af Dalai Lamas politiske og religiøse virke, men en levende blanding af personlige oplevelser i Dalai Lamas inderkreds og forsøg på fra stadig nye vinkler at forklare, hvordan Lamaens tanker har udviklet sig. På overfladen er ’Den åbne vej’ en slentrende og anekdotisk insidefortælling om en person, den globale offentlighed har gjort larger than life. Under overfladen er den et indtrængende og varmt forsvar for Dalai Lamas globale etik, som hævder, at de eneste sandheder, der på nogen måde kan give mening for os, må gælde alle mennesker. »Hvis de kun gælder en bestemt tradition eller kultur, er det slet ikke menneskelige sandheder«. Kristeligt Dagblads Forlag har givet danske læsere en velkommen mulighed for at møde verdens vel nok mest kendte buddhist i øjenhøjde. Læs bogen, og brug den praktisk, for som Dalai Lama siger: »Sindet er noget, vi har mulighed for at forandre. Og det samme er derfor den verden, som sindet har skabt«.