Et kunstværk skulle jo gerne kunne virke ’umiddelbart’ på læseren/ beskueren/ tilhøreren.
Men dét gør det selvfølgelig bl.a., fordi det refererer til nogle tidsbestemte forudsætninger, der er fælles for kunstner og publikum – derfor gåseøjnene omkring det ’umiddelbare’.
Og derfor eksistensberettigelsen af en kunst-, musik-, litteraturanalyse osv. i idehistoriens rammer.
Men kunstformerne lærer også af hinanden, selv om deres udvikling må beskrives hver for sig.
Hurtigt gennemløb
Og hvis disse års nye, lange, episke billedfortællinger skal forstås bogstaveligt som ’graphic novels’ og så at sige ’indhente’ den traditionelle roman, de tager navn fra, kunne man forestille sig et hurtigt gennemløb af tre-fire hundrede års udvikling, fra 16-1700 tallets pikareske roman over 1800-tallets panoramiske realisme og ’romanens opløsning’ i det 20. århundrede frem til romanens regeneration op til årtusindskiftet.
Sådan udvikler ’den grafiske roman’ sig jo ikke nødvendigvis, endsige tegneserien som bredere kunstform, men tanken kan belyse placeringen af Anders Nilsens værk i landskabet:
Mens de hidtidige ’graphic novels’ har været domineret af (selv)-biografisk fortælleform – ’Maus’, ’Persepolis’, ’Det store onde’, ’En dyne af sne’ m.fl. – strækker amerikanske Nilsen (f. 1973) tegneserien til dens udtryksgrænser og henter ikke tilfældigt sin titel fra den antikke myte, Albert Camus gjorde til eksistentialistisk selvforståelse i 1942.
Gås taler med den ulykkelige mennesketyr
Titlen hører til rammefortællingerne omkring Steffen P. Maarups udvalg af Nilsens værker, ’Sisyfos’ og ’Sisyfos og minotauren’, begge hentet fra den amerikanske avantgardeantologi ’Kramers Ergot’ fra 2003.
Her fører en nysgerrig gås – som læserens talerør – en dialog med manden med stenen og derefter med den ulykkelige mennesketyr fra Kreta.
Om myterollens ufravigelighed over for eksistensen tilfældighed, lidt hurtigt opsummeret.
Krævende fortællespring
Mere minimalistisk streg og krævende fortællespring har ’Monologer til den kommende plage’, som bogen her oversætter »the coming plague« – måske snarere: den kommende pest.
Men plagsom er den næsten skematisk enkle fremstilling af, hvordan vi taler forbi hinanden – en slags ’monologer for to personer’, hvoraf den enes hoved skifter fra hund til hare til slange til træ ...
Længst ned i enkelhed når Nilsen med 16 siders-forløbet ’Begivenhed’, en grafisk fremstilling af hypotesens logik i form af forskelligt farvede kvadrater!
Pionérværk
Tættest på en fortælling om ægte begivenheder – og grafisk mest gennemarbejdet, også i farver – kommer ’Spillet’, en foruroligende høg-over-høg-beretning om engle som menneskelignende rovdyr, der overvindes af en minotauruslignende mand med antilopehoved.
Tegnestilen svarer til Anders Nilsens ufuldendte projekt ’Big Questions’, som sidste års ’Comix’-udstilling på Kunsthallen Brandts gav eksempler på.
’Spillet’ er trykt på indersiden af bogens smudsomslag, der kan foldes ud til »Danmarks hidtil største trykte tegneserier i fuld farve på 50 x 70 cm!«.
Lige fra bogens fysiske fremtrædelsesform til stregens provokerende forenkling er Nilsens ’Sisyfos’ et pionerværk inden for sin kunstform – livets meningsløse primitivitet indfanget raffineret i den maksimale minimalisme.
