Lyt til artiklen
Sideløbende med de mange forsøg på at omstyrte tabuer – figuren Oscar K. er det mest kendte eksempel – kommer der også trøstende bøger.
Det er, som om fortællere er ved at genfinde en stilfærdig måde at forlige og forsone på. Ved at angive en vej. Måske en lille vej. Men dog en vej. Måske bare et smil. Morten Dürr og Dorthe de Neergaard er to gode eksempler på det.
Tårer i frikadellefarsen
Da far starter kassevogneni Annette Herzogs billedbog ’Mor græder’, er det for at flytte. Han græder også. Og børnene græder. Og det regner.
Men mor kan slet ikke holde op igen. Det virker forstyrrende, når man gerne vil se børnetime. Og dagene efter græder mor. Lige ned i frikadellerne.
