Når Nadine Gordimers nye samling tager sin titel fra novellen ’Beethoven var en sekstendedel sort’ er det formentlig for dens slagkraftighed og forbindelsen med raceproblematikken, som hun igennem hele sit nobelprisbelønnede forfatterskab har udfoldet i alle nuancer. »Engang var der sorte der ville være hvide. Nu er det hvide der gerne ville være sorte«, funderer fortælleren, en efterkommer af kolonisatorerne. Han var selv aktivist i apartheidbevægelsen. Nu leder han efter, om der ikke skulle være nogle sorte efterkommere af hans hvide forfader, der vel ikke boede sine første fem år i landet uden sex? Politisk korrekthed og gammel skyld – vist anslås sådanne temaer, men det bliver ved anslaget, og novellen løber ud i sandet. Den efterfølges af ’Båndmål’ om en bændelorms vej gennem en nærende menneskekrop og ud i verdens stinkende kloak. En morsom bagatel, faktisk en af de mest veloplagt skrevne i samlingen, men man begynder at overveje, hvordan denne samling er blevet sammensat. Det er svært at få øje på nogen linje. En del af novellerne har været publiceret før i årene 2002-07, og det virker ærlig talt, som om man bare har taget, hvad der har været fra den store forfatters hånd, og bragt det sammen i en bog. Møder døde venner ’Drømmen om de døde’ er en meget privat erindringsskitse, hvor forfatteren i en drøm møder sine døde venner, bl.a. forfatteren Susan Sontag og orientalisten Edward Said. ’Historie’ bevidner livsforløbets gang gennem nedlukningen af et livsværk, en restaurant, hvis papegøje taler med årtiers skiftende gæsters forskellige formuleringer. Man kastes således fra det ene til det andet, men lad mig nu springe de fleste over og nævne de to fortællinger, som virkelig er værd at læse. Det er ’Allesverloren’ om en kvinde, der har mistet sin mand. Under indtryk af tab og sorg holder hun fast i erindringen om ham. Men hun vil have mere, end hun har. De var begge fraskilt, da de blev gift, og mellem de to ægteskaber havde manden haft en affære over et par måneder med en anden mand. Men var det nu i tomrummet mellem de to ægteskaber eller under det første? Hun får et møde i stand med mandens ven.
Hvorfor vil hun vide noget om sin egen mand, som hun ikke har del i, og som ligger før hendes tid? »Man kender den man har kendt. Kan ikke kende den anden, nogen anden. Allesverloren«, lyder den dobbelttydige udgang på novellen. Det usagte ord i novellen er besiddelse. Novellen viser Gordimers evne til at udforske det unævnelige, det uerkendte som en nedbrydende kraft i mennesker. Alternative slutninger Hemmeligheder og kærligheden i ægteskabet er også tema i de tre sluthistorier, der under den fælles overskrift ’Alternative slutninger’ demonstrerer forskellige versioner af afstand i ægteskabet. Det er fantasier, mistanker og begærlighed efter besiddelse, der udgør kernen.
