Tre svenske søstre, født og opvokset på en slægtsgård, mister pludselig deres højt elskede far og står nu med en sorglammet mor og 200 køer, der kælver og skal malkes.
Det er det overordnede plot i svenske Emma Hambergs underholdende, men noget kalkulerede og effektjagende roman om tre forskellige kvindeliv. De tre søstre er vidt forskellige – også lidt mere end troværdigheden kan bære, men har det til fælles, at de på hver sin måde er gået i stå i deres liv, og faderens død sætter gang i en drastisk udvikling – for dem alle tre. Allerede dét lyder jo noget forceret.
Skåret ud i pap
Dertil kommer, at søstrene Lena på 34, Åsa på 37 og Marie på 42 fra forfatterens side er sat til at dække nærmest hele spektret af kvindetyper og segmenter. Skåret ud i pap og med absolut ingen overlapninger – ud over at være kærlige døtre og gedigne som guld på bunden.
Lena er den frodige, lavstammede landlige mor til fire med den søde, men altid fraværende mekanikermand og et hus, der er ved at sande til i børns og husdyrs efterladenskaber.
Åsa er spinkel og stinkende rig, programmeringsgeni og bor i en kæmpe lejlighed i Stockholm med sin lige så pæne og tjekkede Adam, som hun desperat prøver at få et barn med. (Det er Åsa, der fører regnskab med sin ægløsning, altså brunstkalender, ligesom køernes på gården). Marie er den langbenede, storrygende barchef i eliteværtshuset Rock’n’chock med stramme læderbukser, afbleget hår og silikonebryster. Hun arbejder om natten, bor i en lille lejlighed alene med sin rottweiler Otto og kan ikke knytte sig til nogen; mindst af alt de fyre/tyre, såsom ’lækre Staffan’, hun lejlighedsvis tager med hjem fra værtshuset og boller med. Raphed haves, nuancer savnes Lena er ved at få nok af at være alene om alt, og hus og husdyr og vasketøj og forældremøder vokser hende over hovedet. Hun bryder sammen og prøver at redde sig selv. Åsas mand vil helst droppe avlsprojektet, men så længe hun ikke har børn, føler Åsa sig som en af de golde køer, bønder slagter.
