Arvesynden lander tungt på Nordsjællands kyst i Ina Bruhns nyeste roman for (store) unge.
’Min fucking familie’ gør ’Festen’-filmen til barnemad. Hvad der sker (og er sket) i familiedomicilet, som afsluttes af en 25 meter lodret skrænt ned mod vandet, er ikke for sarte sjæle. Historien er fortalt filmisk af en person, som ikke ønsker at være for tæt på, men som alligevel ser alt. Bugnende skeletskabe Nina vil helst kaldes Christoffer. Nina er en dreng i en piges krop. Og fyldt med en ilter vrede, som skræmmer alle bort. Hun/han har også noget at have det i. I årevis har mor slæbt alle mulige umulige (og voldelige) mænd med hjem. Familien Svendsen har så mange skeletter i skabene, at det halve kunne være nok.
Nu fylder mormor år oppe ved kysten, og under en usædvanlig u-hyggelig sammenkomst, ruller de sidste (og største) hemmeligheder ud fra under gulvtæpperne. En slægts historie er altid iblandet ondskab og dårlig opførsel.
