'Intet andet end sandheden’ hører til den type kriminalromaner, som man ikke skal tage med i seng.
Ikke fordi den er så spændende, at man ikke kan holde op med at læse, men fordi læseren i den grad skal være oppe på dupperne for at følge med. Så den mindste smule søvnighed kan få den katastrofale følge, at man taber tråden og føler sig på den berømte Herrens mark og ikke kan finde tilbage til intrigen. Den er nemlig rigtig speget. Tilsyneladende pædofili Optakten er bogstavelig talt en nedtur, idet Tom Berger en tidlig morgen i Frankfurt am Main finder en mand, der er sprunget ud fra tårnet på Alten Nikolaikirche. Tilsyneladende et traditionelt selvmord. Men er det nu det?
Den afdøde er nemlig ikke en Hr. Hvem-som-helst. Han er et fremtrædende medlem af Den tyske Forbundsdag, optaget af at genrejse Berlin (bogen er nogle år gammel) koste, hvad det vil og uden hensyn til, hvad der gemmer sig under jorden.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























