Et helt liv i en plastikpose!
Det lyder som simple living i sin yderste, smukke konsekvens. Men der er nu ikke meget feng shui over den klirrende pose med øller, som Susannes liv omtrent reduceres til. Susanne, der tuller rundt med krystalkuglelæseren Lars, et velvoksent alkoholproblem foruden frustrationen over et tvangsfjernet barn, er bare en af de personer, hvis liv pakkes ned, flyttes rundt og pakkes ud igen i ’Fogeden’, Signe Schlichtkrulls tematisk fokuserede og yderst overbevisende debutroman.
Med pantefogeden Merete Andersen som omdrejningspunkt går vi ud og ind af en håndfuld skæbner i udkanten af det Velfærdsdanmark, der lige for tiden rystes i sin grundvold. Langt forbi rentesatsbekymringer og skuffende boligsalg, helt derud, hvor det at have eget tag over hovedet slet ikke er en selvfølge. Menneskeligheden skinner igennem Signe Schlichtkrull – f.1969 og uddannet på Forfatterskolen – skriver med en særegen behersket form for varme. Hun konstruerer hverken helte eller frelsende engle, men opstiller på den anden side heller ikke en forudsigelig kritik af ’systemet’s mand – der i dette tilfælde altså først og fremmest er en kvinde.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























