Lyt til artiklen
Det er næppe helt forkert at notere, at den yngste og yngre danske samtidslitteratur de seneste fem-ti år har investeret relativt mange ressourcer i at opbløde eller lege med skellet mellem privatliv og publikation.
Det ses således senest hos f.eks. Christel Wiinblad, Maja Lee Langvad, Kristian Bang Foss, Lone Hørslev, og der synes parallelt at være fremkommet det, vi kunne kalde for en politisk eller politisk vakt litteratur, f.eks. som når Bang Foss i og med ’Stormen i 99’ kritiserer velfærdsstatens ideologi, eller Lars Skinnebach lader sit digterjeg rase mod USA’s fremfærd i Mellemøsten.
