På side 184 hører Camilla Stockmann pludselig fra dybet af sin søns lift en meget dyb mandestemme spørge: »Hva’ så? Er der nogen, der er med på en frokost?«
Efter sekunders intens hjerneaktivitet opdager hun, at mandestemmen kommer ud af sønnens babyalarm, en walkie-talkie, som åbenbart deler frekvens med håndværkere i området. »Bravo. India. Zulu. Alfa. Romeo. Tango«, konkluderer hun – bizart!
Og her serveres koden til bogens titel: ’Charlie. Hotel. Oscar. Kilo.’ = Chok. Moderne dannelsesroman Det er bogens tema – to moderne, veluddannede kvinder i trediverne, der gennemlever chok på chok over, hvor radikalt tilværelsen ændrer sig, når man bliver gravid og skal opfinde sig selv som mor, eller når man bliver forladt af sin mand og skal opfinde sig selv som single og deleforælder. Formen er en moderne brevroman, dvs. en mailveksling gennem et årstid. Som i eventyrerne ser det ud til at ende lykkeligt, når vi forlader hovedpersonerne på sidste side, men det føles overhovedet ikke givet undervejs – og derfor fungerer korrespondancen som en medrivende dannelsesroman. Ingen bitterfisser Njor og Stockmann er hudløse i deres betragtninger over kroppens forfald og kvinders selvhad. Nærgående i selvransagelserne over, hvornår de kan lide sig selv. Vedkommende i beskrivelserne af familielivets glæder og trængsler.
