Lyt til artiklen
Endnu før man har rystet Lars von Triers blåfrosne, tindrende smukke gendigtning af Freuds urscene af sig, den, der åbner ’Antichrist’ til tonerne af Händel og en vaskemaskines lydløse rumlen, skal man åbenbart til det igen: øjeblikket, hvor barnet overværer far og mor i kødelig forening og hermed får lagt grunden til alverdens pudseløjerlige rollespil i og uden for sovekammeret – forudsat at barnet overlever synet, selvfølgelig ...
Det er Fay Weldon, der er på spil, og som i sin nyeste roman ’Stedmorens dagbog’ rører velgørende rundt i ursuppen af gamle folkeeventyr, freudianske travere og almindelig kvindekløgt.
