Hjemme er der, hvor nogen lægger mærke til dit fravær.
Denne sætning ligger som et diskret omkvæd i denne store, på én gang historiske og højaktuelle, roman om hjemløshed som livsform.
Om den grundlæggende længsel efter at høre til – men ikke gøre det. Om den af erfaringen knuste evne til at knytte sig til nogen, overhovedet.
Dét har Aleksandar Hemon forudsætningerne for at skildre, nu i sin fjerde bog, den tredje på dansk.
Forfatterens alter ego
Født i Sarajevo i 1964 slap han til Chicago i 1992, og mellem de to poler bevæger sig også novellerne ’Et spørgsmål om Bruno’ (dansk 2002) og romanen ’Nowhere man’ (2004).
I dem begge mødte vi som Hemons alter ego en forfatter, Josef Pronek, der efter flugt til USA alligevel vendte tilbage til Bosnien.
ANMELDELSE
Tilbagevenden til afstumpet forfølgelse og grusomhed er den ny romans grundmønster, et spejlbillede af historien eller ’udviklingen’, der altså må i gåseøjne.
Vladimir Brik hedder forfatteren nu, og han researcher på et drab i Chicago 1908: En ung russisk-jødisk immigrant, Lazarus Averbuch, prøvede at aflevere et brev til Chicagos politichef, som i blind paranoia skød ham ned på stedet.
Hvorfor?
En journalist fra datidens Chicago Tribune får førsteret til historien og digter tjenstvilligt den ønskede fortælling om nødvendigt nationalt selvforsvar mod sortsmudskede, semitiske anarkister som Emma Goldman – Lazarus har måske engang hørt hende tale.
Romanens billede af journalistik er ikke smigrende.
Tiderne spejles i hinanden
Brik, der nu er gift med den ærkeamerikanske hjernekirurg Mary, møder fotografen Rora ved en tilfældig middag i Chicago – og beder ham rejse med tilbage til Østeuropa på research, formelt efter spor af den unge Lazarus i Ukraine og Moldova, et århundrede tidligere.
Men reelt lige så meget en eftersøgning af forfatterens egen fortid og eventuelle tilhørsforhold.
Navnesammenfald på tværs af epokerne – mellem journalister, bødler, sågar en perifer fortidig lærer i fremmedsprog, der hedder Brik, ligesom vor fortæller – bidrager til at lade tiderne spejle hinanden.
Det gør også identiske replikker, der falder med årtiers eller verdenshaves mellemrum.
Lazarus genopstår ikke her – kun i en vis, makaber forstand – og romanens diskussion er ateistisk, men eksistentiel. Og Brik er altså ikke selv jøde, men sekulær bosnier, og dét er en pointe: Landflygtighedens lidelser er ikke forbeholdt et enkelt folk.
Fortælleteknisk forstår han at trække den ’civiliserede’ grusomhed i sultens fortid tæt på os og vise den udflydende fjernhed i nutidens forbrugsbedøvelse.
Krydsklip
Ved komposition og fintmærkende sprog kan han (og oversætteren – bravo!) krydsklippe tre-fire forskellige planer, så de står distinkt hver for sig – pogromernes østeuropæiske landsbyer i tsartiden, immigrantghettoen i Chicago 1908, snigskytternes Sarajevo i 1990’erne og forfatterens og Marys fremmedhed over for hinanden i Chicago 2004 – men samtidig glider ind over hinanden som dobbelteksponerede snapshots af nærhed, ømhed, længsel før og nu.
Kynisk eller stupid brutalitet i dag såvel som dengang.
Det er stor, international fortællekunst om stor, international umenneskelighed ned gennem historien. Om et samfundssystems kollektive paranoia som den værste trussel mod samme samfund.
Og såmænd om højaktuel, pæredansk umenneskelighed, som et dansk folketingsflertal lige har demonstreret det for os omkring Brorsons Kirke.
UGENS BOGFORSIDE (uge 36) set af Karsten Ifversen
Et fragment af et ansigt er sammenstukket af en masse små lapper papir og stumper af fotografier. Højlyset i øjet er skabt af ansigter, og det hvide i øjet udfyldes af overbelyste huse på hovedet.
Det er en forside der straks står ud af mængden med sin ejendommelige kreative billedteknik, der hænger godt sammen med romanens fortælling om en bosninsk emigrant, som søger selvforståelse gennem optrævlingen af en anden immigrants tragiske skæbne hundrede år tidligere.
Den lysegrågrønne og lyseblå farveholdning er dog lidt fad. Men hvor er det skønt at al tekst er tegnet i hånden. Det er en forside der bringer en død mand til live.
fortsæt med at læse
