0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sarajevo retro

'Nowhere Man' er en gennemjugoslavisk roman og samtidig en vaskeægte amerikansk opfindelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Krig er vanvittig, og 'Nowhere Man' er også en vanvittig bog. Aleksandar Hemon er født i 1964 i Sarajevo, før han emigrerede til Chicago og med 'Et spørgsmål om Bruno' fra 2000 blev en meget omtalt debutforfatter i USA .

Med 'Nowhere Man' tager han det fulde skridt ind i den amerikanske krigslitteratur, hvor sværvægterne ellers er stablet op med navne som Joseph Heller, Kurt Vonnegut, Norman Mailer og Ernest Hemingway.

Hemon minder mere om de to første end de to sidste. Det er det samme rablende veloplagte vanvid, som går igen. Den samme tendens til at være en underløber og gennemløber.

Socialistisk fedt
Hemon har en punkterende, boblende stil, hvor man aldrig ved, fra hvilke lag boblerne stiger op.

På overfladen er der et tykt lag af almindeligt liv, så skraber man lidt, og det klistrede socialistiske fedt kendt fra østeuropæiske cafeteriaer træder frem, der skrabes lidt mere, og Beatles udsat for gebrokken imitation stiger op, og allernederst er det de døde og sårede, der også vil op og have frisk luft.

Jozef Pronek er en landflygtig, en nomade, en overlever. En mand, der prøver at få fodfæste et nyt sted. Den dag, han forlader Sarajevo, kører hans far ham helt personligt ud i lufthavnen i sin gamle bil.

Emmer af sex og ømhed
Krigen bryder ud lige om lidt. Pronek kan godt se, hvor det bærer hen: »Pronek ser den gamle smadrekasse køre bort, med faren hængende slapt over rattet, som om han er blevet skudt i ryggen«. Han bliver indvandrer i Amerika, hvor han kommer ud på hård jobsøgning, bl.a. som detektiv og pengeindsamler for Greenpeace.

Der er andre Proneker derude, som også siger jeg og har et firkantet udseende og er vrede. De maser sig ind og prøver at fortælle historien, fordi bogen er en løbsk spaltning, hvor det ikke er til at afgøre, hvem der er hvem, og heller ikke hvem der elsker hvem, og hvis tur det nu er til at blive åndet varmt i nakken.

For det hele flyder under en krig, bosniere og muslimer mellem hinanden, mænd og kvinder, og mænd og mænd, er rodet sammen i en pærevælling, og Pronek er ikke den første, der har heddet Jozef, og han bliver heller ikke den sidste. Romanen emmer af sex og ømhed.

Både østeuropæisk og amerikansk
'Nowhere Man' er gennemjugoslavisk, samtidig med at den ligner en vaskeægte amerikansk opfindelse, hvor det handler om at være en vred ung mand, der samtidig lige bliver kørt over af en krig.

Den er på den ene side østeuropæisk, bleg, fimset, forhutlet, men den er også sej, fri og meget amerikansk. Alligevel gør det slaviske persongalleri mest indtryk; Mirza, Sabina, en trist hest, underlige fædre, Victor, Igor osv.

Og der er et eller andet ved Jozef, han har en maskulin udstråling, som gør indtryk. Det er ikke kun Rachel, der lader sit blik blive hængende ved hans hofte. Der hænger læserens blik også.

Gammeldags følsom
'Nowhere Man' er spækket med iagttagelser af et østeuropæisk liv. Hemon vender vrangen ud på Sarajevo og også lidt på Polen og Rusland. Han giver sit bud på den næste revolution.

'Nowhere Man' tillader sig den slags flotheder, og det skal nok skaffe den læsere, samtidig med at den er gammeldags følsom, gammeldags opmærksom. For eksempel er det ikke til at holde ud at studere litteratur og se alle de unge kvinder, som er parat til et helt liv på et bibliotek.

Vildfaren ømhed
I bogens slutning sker der en svimlende udvidelse, når vi hører om Jozef Pronekernes liv gennem 100 år, fra Kiev i 1900 og frem til Shanghai i 2000.

Ikonet Pronek har været med i mange krige og haft gang i mange alliancer, med japanere, kinesere, han er blevet rost af amerikanerne: Han læser russiske aviser og spiser engelsk morgenmad (to æg, et bjerg af bacon, en flod af kaffe).

Det er en svimlende udvidelse af hjemløsheden, den erfarne nomade, der overlever i kanten af krigene. Men det er for de vildfarne hænder, den vildfarne ømhed, bogen især skal læses.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement