Pablo Neruda sagde samme år, som han modtog Nobels Litteraturpris, at poesien ikke er som en frøken med svage nerver, men som en bondepige med et helbred så stærkt som århundrederne.

Der er blevet hevet og trukket i hende fra alle sider, indimellem har det set ud, som om hun skulle blive flået i stykker, men hun er usårlig og forbliver hel. Den indsigt var mere end ordpiruetter på revolutionsdigtningens overflade, den var hårdt tilkæmpet. Udlandsrejserne var inspirationen Neruda debuterede som 20-årig med en samling digte, der vibrerer mellem højspændt kærlighedslængsel og den dybeste melankoli, meget langt fra den sans for tingenes ubetvivlelige nærvær, der senere blev et af hans kendemærker.