En lille og vågen og en kæmpestor og mere dum end egentlig doven – tilsammen blev de to uovervindelige: Asterix og Obelix.
Fødselsattesten blev udstedt 29. oktober 1959 på det papir, som første nummer af det franske tegneseriehefte Pilote blev trykt på, og ophavsmændene Renè Goscinny og Albert Uderzo var da hhv. 33 og 32 år gamle.
TV Astérix fejrer 50 år med trylledrik og romerbank
Deres ny serie blev lige så sejlivet som de gæve gallere i den lille landsby højt mod nord i Cæsars vældige Romerrige – for gallerne havde Miraculix’ trylledrik.
34 jubilæumsbind
Tekstfatteren Goscinny selv var ikke nær så holdbar.
Han døde i 1977, før udgivelsen af bind 24, men tegneren fortsatte på egen hånd i lidt langsommere Fart og Tempo (som Pilotes danske søsterblad i 1966 kom til at hedde, første galleralbum udkom på dansk i 1969).
Og op til 50-års dagen har den nu 82-årige Uderzo i torsdags så kunnet udgive bind 34 med titlen ’Asterix’ og Obelix’ fødselsdag’.
Ikke til at kue
Her finder man ovenstående version af Delacroixs klassiske revolutionsmaleri ’Friheden fører folket på barrikaderne’ med Godemine som Marianne.
Modnede og ældede er de gæve – men stadig ikke til at kue!
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























