»Endnu ser vi i et spejl, i en gåde« skriver apostlen, vi erkender stykkevis. Men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå, »da skal vi se ansigt til ansigt«.
Skriftstedet fra 1. Korinterbrevs berømte og misbrugte kapitel 13, dét om kærligheden, citeres i den roman, Svend Åge Madsen fejrer sin 70-års dag i mandags med.
Et snitmønster for romanskrædderen Madsen: Her er en beretning om Jesu genkomst.
Jesu fødsel revisisted
Ganske vist i en ny forstand: Spejlplaneten Aletheia befinder sig nøjagtigt 1.000 lysår fra Jorden og returtransmitterer derfor med 2.000 års forsinkelse begivenheder hernedefra: Jesu fødsel og opvækst til en ung, sortladen lømmel helt uden senere renæssancemildhed.
Og værre endnu: Sløret af et par årtusinders afstand, men dog alt for tydeligt, ser vi den purunge Maria og undfangelsen. Langtfra ubesmittet!
’Ansigt til ansigt’ er ikke ordet. Fjæs ville være nok så rammende en betegnelse for den sandhed om »det fuldkomne«, som truer hele kristendommens grundlag i denne århushistorie om fire mord med tilhørende politiarbejde, blandet op med sprogtydning og billedrestaurering ... kort sagt: en vittig og nok så selvironisk kommentar til ’Da Vinci Mysteriet’.
Gengangere
Opdageren af spejlplaneterne Mnemosyne (græsk for erindring) og Aletheia (sandhed), den blinde astronom Adam d’Eden, findes spiddet på Århus Domkirkes høje spir, og en kvindelig politiinspektør skal ikke blot opklare hans død, men også bjerge liget ned ad spiret.
Felia hedder hun – »Oh, Felia!«, som en natlig stønner griner i telefonen.
Hende har vi ikke mødt før, tror jeg, men andre af personerne.
Astronomen opdagede allerede spejlplaneterne i storromanen ’At fortælle menneskene’ (men havde ikke tilknytning til Helø og Klonø, som jeg ellers skrev i en fødselsdagsartikel i søndags – det var hans søn, Hedonfabrikanten Geo D. Eden. Undskyld forvirringen!)
Alias Madsen
Men Geos halvsøstre, tvillingerne Aylil og Lilya i kollektivet Edens Have, spiller vigtige biroller nu igen.
Især kender vi ophavsmanden til historien: forfatteren Alian Sandme, som har fået opgaven pålagt af Vorherre selv! Sandme kender vi fra ’Dage med Diam’ og ’Jakkels vandring’ såvel som ’Mellem himmel og jord’ – Alias Madsen, ja.
Anagrammets overskydende s har senere fundet plads i et andet alias, Seven Age Madness, ophavet til ’Syv aldres galskab’.
Nu skal han altså forkynde Guds ny ord, men han protesterer: »Efter at have bevist så grundigt og fornuftigt, som det var mig muligt, at du ikke eksisterer, skulle jeg ... Folk vil grine højlydt!«
Mere gyselig end grinagtig
Titlen er det mindst markante ved denne ny udvidelse af Madsens Århus. Grine gør vi ganske rigtig mange gange, såvel i de fire metaafsnit om Sandmes dialog med Gud som i den guirlande af 96 forrygende scener, der runder antallet af kapitler op på hundrede.
Døden er dog mere gyselig end grinagtig: halshugning i en bils bagagerum; snit med flintekniv fra øre til øre – hvorpå ofret vippes ned til sin lidelsesfælle, Grauballemanden i montren på Moesgård efter lukke- og slukketid!
Dramatiker Madsen muntrer sig rigtig med personer ind fra højre og venstre, forfra og bagfra, i denne centrale scene.
Men livets hemmeligheder udforskes også opfindsomt. Madsen, der i tidens løb har opfundet ny videnskaber som kronodynamik og bevidsthedsbiologi, leger her bl.a. lærd med indiske filologers intuitive adgang til et førbabelsk sprog kaldet panta (græsk: alting).
Jammerligt aktuelt
Den nærmere metode for rensning, optagelse og lagring af planetspejlingerne får vi desværre ikke skildret, men det foregår i et observatorium i Mols Bjerge.
En vindøjet ung genforsker leder til efter gulerødders evt. fri vilje såvel som muligheden for at findes Guds dna ved at si jorden fra Golgatha & omegn!
For nu slet ikke at tale om teologerne i denne blodige kamp om fortsat tilsløring af historiens mest succesrige ’spin’, som evangelierne kaldes. Ved meddelelsen om den spiddede astronom haster en tør tysk professor til Århus med en nok så appetitlig kvindelig forskningsassistent.
Men spejlbillederne af ’virkelighedens’ lømmel fra Nazareth er unægtelig også saltsyre for fundamentalisternes øh ... fundament. Vittigt, vidende og jammerligt aktuelt.
Faust i Århus
Der er stof til en gal videnskabsmand i Madsen selv, og figuren har han udfoldet mange steder i det frodigt knopskydende forfatterskab, der hyldes toogtyvestemmigt i festskriftet, som prøver ’At fortælle Svend Åge Madsen’. I meget forskellige stemmelejer!
’Faust i Århus’ kalder Niels Dalgaard – ph.d. på sin totalt uundværlige figurregistrant ’Dage med Madsen eller Livet i Århus’ – sit velskrevne og totalinformere(n)de bidrag om tvetydige forskere som Geo D. Eden og kronofysikeren professor Jeyde (Jeckyll/Hyde).
’At fortælle barnet’ er titlen på en anden tværgående læsning af ’Svend Åge Madsens børne- og ungdomslitteratur’ ved Anna Karlskov Skyggebjerg – hvis efternavne vistnok ikke er opfundet af Madsen, der ellers har familienavne som Aftenbakke og Skovslet på samvittigheden.
Navne, som Lars Bukdahl dog har fundet lange lister af på degulesider.dk.
Madsen som krimi-, drama- og poptekstforfatter
Anker Gemzøe gennemgår minutiøst novellen ’Læselysten’s forskellige versioner, mens hans disputats’ stedmoderlige behandling af ’Jakkels vandring’ åles fortjent af Erik Skyum-Nielsen.
Mindre akademiske er portræterindringer af bl.a. Jørgen Leth, Hanne Marie Svendsen, Chr. Braad Thomsen og Niels Barfoed.
Der er bidrag om manden som krimi-, drama- og poptekstforfatter, og datteren – og soapera-medforfatteren – Maria S. Madsen har skrevet en underfundig familiebetroelse helt i fatters ånd.
Peter Laugesen server kammeratligt til tennisspilleren »Mads Åge Svendsen« – bedre kendt som »Den Springende Basker«, og Klaus Rifbjerg hylder på vers den smilende fødselar som ’Cheshirekatten’ – eller slet og ret: »Kloge-Åge«.
fortsæt med at læse
