Så er der igen stof til de afhængige af personkredsen om Precious Ramotswe, den livskloge detektiv med traditionel afrikansk damefigur, en meget udslidt og (for) lille hvid varevogn og kontor i tilknytning til sin mands automobilværksted i Botswanas hovedstad, Gaborone. Dette er bog nummer ni i rækken, og det er ikke den bedste; selv om der er gode ansatser, løber nogle af dem lidt ud i bushens tørre jord.
Det er selvfølgelig fint, at problemløsningens træer ikke vokser ind i himlen; det forhindrer, at det i forvejen lidt Peter Plys-agtige univers udarter til sødsuppe. Og tak for det.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























