Der bliver drukket utrolig meget kaffe i ’En torn i øjet’, Julie Hastrups romandebut og første bind af tre om den kvindelige efterforsker Rebekka Holm.
Kaffen er vel at mærke filterkaffe med pulverfløde, der lægger sig som fedtperler på kaffens overflade og får Rebekka Holm til at drømme om en veltillavet caffelatte.
Den slags er det åbenbart ikke let at opdrive i Ringkøbing. Men ud over denne kvindelige stereotypi og potentielle provinsfordom (jeg skriver potentielle, fordi jeg nødig vil argumentere mod Julie Hastrup, der selv er opvokset i Ringkøbing, mens jeg aldrig har besøgt byen) er ’En torn i øjet’ befriende fri for lette løsninger og løsgående klichéer. Alle veje fører til Ringkøbing Tværtimod er historien om Rebekka Holm, der som ung rejste fra Ringkøbing, men som del af Rigspolitiets Rejsehold bliver sendt tilbage til fortidens hjemmebane, elementært spændende og velfortalt uden de store krumspring og dikkedarer. Julie Hastrup har tydeligvis læst Sjöwall & Wahlöo (eller set de gode ’Beck’-filmatiseringer), for plottet i ’En torn i øjet’ ligner til forveksling en best of af den stockholmske mord-melankoli – endda har hun valgt at lade en del af plotudviklingen pege i retning af den svenske hovedstad – men i sidste ende fører alle fortællingens veje hjem til Ringkøbing.
