Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SAMVITTIGHED. Toni Morrison taler de udstødtes sag ved en pressekonference i Paris. 2006.  Foto: Michel Euler/AP

SAMVITTIGHED. Toni Morrison taler de udstødtes sag ved en pressekonference i Paris. 2006. Foto: Michel Euler/AP

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Nobelprismodtager taler igen frihedens sag

Toni Morrison er tilbage med en roman om USA’s farverige barndom.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egentlig var jeg holdt op med at læse Toni Morrison.

Det skete efter ’Paradise’ (1997), en mytisk-realistisk fortælling om en flok forslåede kvindeskæbner i 1900-tallets Oklahoma og deres kollektive isolation.

Romanen forekom så anstrengt i sin konstruktion og djærve sanselighed, at det velkendte Morrisontema om undertrykkelsens mekanismer og historik i dette tilfælde lod læseren kold.

Romanen delte da også anmelderne, ligesom Morrisons følgende roman ’Love’ (2003) i manges øjne blegnede i skyggen af især hovedværket ’Beloved’ fra 1987.

Havde Morrison i bund og grund sagt det, der var for hende at sige; var Nobelprisen i 1993 det berømte punktum for en bragende, men også omdiskuteret karriere?

Læser med gejst Morrison igen
Toni Morrison har nu ikke ligefrem været tavs, hun har skam blandet sig livligt i sit lands valg af præsidenter f.eks. Men det store afroamerikanske urbrøl blev det måske vanskeligt at gentage med samme litterære styrke og sproglige originalitet, gang på gang.

Måske. Ikke desto mindre vover hun nu med romanen ’A Mercy’ (2008) at brygge videre på den pinefulde grundfortælling om Amerikas på alle måder kulørte barndom.

Mens hun i ’Beloved’ (’Elskede’) skriver om slaveriets traumer i årene omkring den officielle ophævelse, går hun i ’En velsignelse’, som hendes seneste roman hedder på dansk, tilbage til 1600-tallets unge Amerika, dengang lovløsheden herskede og det legaliserede slaveri var i sin vorden.

Eller, som flere har været inde på, handler det i den aktuelle roman på sin vis om, hvad Den Nye Verden kunne have været ...

Og jeg må indrømme, at nu læser jeg med gejst Morrison igen.

Lidenskabelige stemmer væves tæt og stramt
Ikke kun på grund af den historiske spektakulære tidsforskel, der gør parallellæsningen af de to romaner betagende, men også fordi formen, sproget i ’En velsignelse’ mimer en i mange henseender uuddannet, uoplyst, førcivilisatorisk tilstand, hvor det at kunne læse og skrive var nyt for nogen og uopnåeligt for andre.

Uden at Morrison som talerør for fire småtbemidlede 1600-tals-kvinder på noget tidspunkt lefler for det imbecile.

Tværtimod væver hun deres lidenskabelige stemmer umådeligt stramt og tæt, således at deres historie om et midlertidigt, mådeligt paradis under en hvid mands bemærkelsesværdigt umane herredømme, fremstår som et smukt bølgende, intimt hele, hvor grammatisk før og nu ophæves og fordoms private lidelser – for en tid – glider ind i et stiltiende samtykke om hverdagens trivielle nåde.

Hvad nu hvis...
En hvid kvinde, giftet ubeset bort til en europæisk bondeknold med pionerånd og et jordlod i Den Nye Verden, dennes indianske husholderske, en rundtosset hvid tjenestepige samt den unge sorte på sin moders foranledning videresolgte slave, udgør det obligatoriske kor af udstødte og undertrykte.

Altså glider Morrison lige ned i det velkendte mørke, hvor mødre afstår deres småbørn og fædre svigter dem, før de endnu er født, denne gang for at jonglere med deres liv i en hypotetisk leg:

Hvad nu hvis kvinderne her kunne overskride skæbnen som enten »tjenestepige, prostitueret eller gift kone« og i kraft af deres virke opbygge et alternativt selvværd?

Hvad nu hvis deres herremand og beskytter ikke var død af kopper, og hvis de spøgelser, som Morrison ynder at lade rasle i krogene, dæmpede sig?

Havde disse fire ubetydelige liv så artet sig anderledes – havde Amerika?

’En velsignelse’ er ikke noget klassisk udfoldet mesterværk. Men det er et sprogligt dampende alternativ til en køligere nordisk prosa, en vellykket genvej til Morrisons frodige, velkendte univers og til alt det, der engang blev kaldt Den Nye Verden.

Forhåbentlig giver romanen andre lyst til at (gen)læse Morrison, når hun er allerbedst.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden