I Inge Lise Hornemanns fjerde roman, ’Tæppefald’, låner hun stemme til den midaldrende, kendte skuespillerinde Toni, der dels oplever tvivl om sin totale hengivelse til den flygtige, lunefulde kunstart teatret, dels får demonstreret, hvor lidt hun er parat til at involvere sig i de dele af privatlivet, der er andet end hygge, sex og gensidig opbakning.
På den led er titlen yderst velvalgt. Tonis succesrige ejendomsmæglermand, Martins, teenagedatter fra første ægteskab lufter tanken om at flytte hjem til dem. Der går Tonis grænse, og det sårer Martin og skyder en kile ind mellem dem. Ikke nem at fatte sympati for En rideulykke sætter alting på den yderste spids, og begge ægtefæller må tage konsekvensen af deres valg. Det er dog kun Toni, vi følger, og hun er ikke nem at fatte sympati for, selv om det nok er forfatterens hensigt. Men Tonis egoisme – eller er det bare professionens berygtede egocentricitet? – gør hende trods stor sensitivitet ude af stand til at fatte ægte interesse for, endsige empati med, andre end sig selv.
