Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SJÆLDEN. Pia Juul kan lokke lyde frem af papiret og få læseren til at digte med.  Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Kim Agersten

SJÆLDEN. Pia Juul kan lokke lyde frem af papiret og få læseren til at digte med. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Kim Agersten

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Pia Juul får det til at koge i ørerne

Ideen er enestående og lydene er suggestive i Pia Juuls digtsamling 'Radioteatret'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Juul er en sjælden fugl i den poetiske voliere, en af dem, det er værd at hæge om.

Ikke mindst fordi hun ikke gentager sig selv. Når hun udsender en bog, har hun som regel noget nyt at sige eller en ny måde at sige det på.

Her mest det sidste.

Der var engang noget, der hed Radioteatret, en hæderkronet institution med fast ugentlig sendetid og fuld af de fantastiske billeder, ord kan vække inde i hovedet på lytteren.

Omslaget på Pia Juuls ny digtbog, som er opkaldt efter afdøde Radioteatret, er lige i øjet, et nærbillede af et tysk radioapparat fra anno dazumal, hvor man skimter stationer som Beromünster og Koblenz på Mittelwelle under det brune stof, som lydene på mystisk vis kom ud gennem.

Koger i ørerne
Her sidder man så mange år senere med en bog i hånden, fuld af billeder, der vækker lyd.

»Vi har tordenvejr, regnvejr, hagl, trommen på vinduet, banken på dørene, sydende olie, glas der knuses, hunde der gør i det fjerne og tæt på«, jo, jo, Pia Juul husker dem alle sammen og får det til at koge i ørerne.

LÆS ARTIKEL

Vi mangler ikke andet end den rungende gongong, der altid kom efter den krukkede mandsstemme, som annoncerede Raaadio-Teaaatret.

Radioteatret er en tidsmaskine, siger Pia Juul.

Det er også en rumkapsel, der på ingen tid transporterer lytteren fra Koblenz i Tyskland til Marstrand i Sverige, og derfra videre til maleren af samme navn.

Ord, der lyder ens og betyder hver sit, har gode dage i denne trykte udgave af lydradioen.

Men Pia Juuls ’Radioteateret’ er ikke noget hørespil, som man kunne tro.

Den er et digt. Hvis det minder om noget fra teatret, er det mest af alt Kjeld Abells ’Den blå pekingeser’, som heller ikke var drama, men stemmer, der talte forbi hinanden.

Enestående ide
Blandt Pia Juuls figurer er en tysklærer med sit aus, bei, mit, nach, von, zu, en fjernsynsnarkoman, en tjener, der tømmer de samme askebægre i forskellige byer, en Hildegard von Koblenz, samt Eliza, som er fra Danmark og forekommer i fire forskellige aldre – det er ingen kunst at lave sådan en i radioen – og Ludvig Bødtcher, som er fra guldalderen og underholder i baggrunden med stumper af sit digt ’Ved et tab’.

Plus mange flere.

En rodebunke af personer, altså.

Men også et orgie af forskellige lyde, fra farmors plastiktørklæde, der afgiver en sagte knitren, »hvis man spidser øren, når man folder det ud«, til Eliza med de mange aldre, som til sidst falder snorkende i søvn.

Ideen er enestående, lydene er suggestive, så det runger i hovedet. Havde der også været et ledemotiv i de mange klange, havde den været helt oppe at ringe.

Det er den ikke, den er mere forsøg end resultat. Men et forsøg af den slags, der får en til at digte, digte med, mens man læser. Et sus af lyde i bogens lydløse medie.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden