Hyænernes år' er en meget original og læseværdig krimi, hvor temaer og typer fra den klassiske hårdkogte amerikanske krimi- og film noir-tradition er henlagt til det gamle Ægypten, hvor de viser sig at fungere aldeles upåklageligt. Rollen som den forhutlede og fordrukne, men inderst inde ret ædle, sandhedssøgende og stærke privatdetektiv, spilles af Semerket, »skriver i Efterforskning og Hemmeligheder«, som af magtfulde folk sættes til at undersøge mordet på en gammel thebansk præstinde. Semerket har fået opgaven takket være sin bror, embedsmanden Nenry, der prøver at redde ham fra at drikke sig ihjel af ulykkelig kærlighed. Hverken Semerket eller Nenry ved, at man kun har givet ham opgaven, fordi ingen tror på, at han magter den. Men det gør Semerket selvfølgelig, og hans efterforskning bringer ham rundt i mangfoldige kroge af den sydlige hovedstad Theben, hvor de levende bor på den østlige Nilbred og de døde på den vestlige, f.eks. i Det Store Sted, som vi i dag kender som Kongernes Dal. Semerket kommer på sporet af røvere blandt de mistænkeligt velhavende og sunde gravarbejdere, der bor i en mærkelig, alt for perfekt landsby, hvor alle fortæller ham de samme løgne, og alle vogter på hinanden. Plyndringerne er dog kun en mindre del af de intriger, som Semerket må slås med. Sporet fører ham både til Ramses III's hof, hvor der lægges skumle planer i haremet, og til den groteske, halverede tiggerkonges maleriske residens, hvor »krøblingemageren« arbejder. Undervejs når Semerket også at besøge en balsameringsanstalt, hvor han deltager i en obduktion. Den politiske intrige i Geagleys roman bygger løseligt på historiske kendsgerninger og i særdeleshed på gisninger, men skildringen af den verden, som Semerket færdes i, hviler på et anderledes solidt grundlag, og netop de livlige og detaljemyldrende billeder af ægypternes hverdag er det, der gør 'Hyænernes år' til noget særligt. Jeg har altid haft svært ved at forestille mig de gamle ægyptere som andet end døde eller, i bedste fald, som hærskarer af ansigts- og karakterløse slaver travlt beskæftiget med at bygge pyramider. Efter at have læst 'Hyænernes år' kan jeg pludselig se dem for mig som mennesker, der elskede og længtes og lo og sørgede og åd og drak og gik på indkøb, passede deres arbejde, plejede deres ambitioner, læste frække papyrusruller, sladrede om deres naboer og myrdede deres rivaler. Jeg glæder mig til den annoncerede fortsættelse, hvor Semerket rejser til Babylon for at prøve at befri sin elskede, der er blevet solgt som slave. thomas.harder@pol.dk