Det kan undre, at den sproglige energi og rytme fra hiphoppen ikke har fundet vej til børnebøgerne. Ene kvinde forsøger Marianne Iben Hansen at stampe imod den gængse, danske da-dum-da-dum. Hun gør det med stor opfindsomhed og høj penneføring i billedbogen 'Kom så, Josefine', der emmer af direkte tale. Historien om en almindelig, dansk morgenstund er elegant bygget op som en korsang med temposkift. Til venstre står mors formaninger og små opråb. På højresiden svarer Josefine igen med alle mulige dårlige undskyldninger. Så er det hendes bukser - det er »luskebukser« - og dynen er jo en »sovetrynedyne«. Knaldperle Efter mange nye ord og vendinger er de to klar til at bestige børnehaven. Her - pludselig - byttes rollerne (og siderne) om, da mor begynder at hoppe rundt på gul stue med sine spidse damestøvler. Hun har ikke en chance imod Josefines kængurusutsko, der er uhoppestoppelige. Mor må vist hellere gå på arbejde. Tegningerne er også af en Hansen. Pernelle Hansen har en glad og ukompliceret streg. Hun dynger mærkelige genstande og sjove episoder oven på det frodige ordvalg. Og det fine er, at selv om 'Kom så, Josefine' ser traditionel og ufarlig ud, så er den en lille knaldperle af sproglig frihed og ildrødt hår. Her er masser af god udfordring, når man skal rappe den op for de små ører. Så det kører.
Morgenstund har knald i mund
Lyt til artiklen
