I drømmen om at tjene til et hus hjemme i Kina har den unge kinesiske kvinde Shan ladet sig smugle til Storbritannien sammen med sin kæreste. Her lever de af at samle hjertemuslinger ud for Englands kyst, indtil de en nat bliver fanget af tidevandet og ser deres landsmænd og kolleger drukne. Selv undslipper de kun druknedøden med nød og næppe. Politikvinden Ellen bliver kaldt ud til den efterfølgende oprydning. De to kvinder lærer hinanden at kende. Shan bliver Ellens vej ind i det betændte kinesiske undergrundsmiljø, og sammen arbejder de på at få fanget bagmanden 'Kejseren', der er ansvarlig for indsmuglingen af kinesiske immigranter. Imperialistisk nedladende Historien er inspireret af en faktisk hændelse fra 2004, hvor 23 kinesiske muslingesamlere druknede i havet ud for Englands kyst. Det lyder spændende. Men det er det ikke. Javel, Martin Petersen skriver fermt. Der er ikke en finger at sætte på flow, sprog eller konstruktion af fortællingen. Men selv med det hjerteskærende udgangspunkt for historien - de 23 muslingesamleres druknedød i havet - fremstår romanen sært kold, ja nærmest mekanisk. Der er intet galt i at skildre den nogle gange nærmest ubegribeligt naive drøm om Europa, mennesker fra den tredje verden kan have. Der er heller ikke noget galt i at have banale drømme, sådan som Shan og hendes kæreste har det. Men det er utilstedeligt som Martin Petersen at give emnet en så nærmest imperialistisk nedladende behandling, at historien blot får en til at gabe. Det er en hån mod de mennesker, der rejser tusinder af kilometer og sætter livet på spil for et par håndører. Er deres historie ikke mere værd end en gang venstrehåndsarbejde? Det ligner udnyttelse fra forfatterens side. Hån mod litteraturen Og det er en hån mod litteraturen, fordi fiktionen ellers netop giver mulighed for at behandle de mange tusinde illegale immigranters eksistentielle kamp - om ikke ligefrem med dybde så da i hvert fald med respekt og indsigt. Tillad mig at foreslå, at Martin Petersen i fremtiden kaster sig over nogle mere overskuelige dramaer - f.eks. nogle unge i Vamdrups uenighed om en knallert. Denne bog handler om mennesker, der som udgangspunkt ikke har en chance. Martin Petersen, der ellers har skrevet adskillige glimrende bøger, svigter her monumentalt sit ansvar over for de mennesker, han postulerer at ville beskrive. Og endelig svigter han læseren: Man har ikke en kinamands chance for at komme nærmere eller videre med emnet. Tværtimod lades man tilbage med en kølig og klam fornemmelse - den eneste følelse, der tilnærmelsesvis er til fælles med de 23 asiatiske grænseoverløbere, der mistede livet i havet ud for Englands kyst, mens de tjente til dagen, vejen og drømmene ved at samle muslinger.