Det er med Peter Mouritzen, som det er med tegneserier! Det vigtigste sker imellem firkanterne. For nylig fyldte denne elskelige, sære og vrisne fortæller fra Vrå og omegn hele 60 år. Og det fejrer han ved at skære det ud i pap. Kort og godt. Med hjælp fra Goethe og Vejdirektoratet. Historien hedder 'Det usynlige', og den er lige så pebret som prisen. Mellemrummet Det uhyggelige ligger imellem ordene. Hos Peter Mouritzen betyder »...« ikke, at de drak kaffe sammen og levede lykkeligt til dages ende. Hos ham er »...«erne fyldt til bristepunktet - og derudover - med bange anelser, hæse antydninger og regulære kuldegysninger. Det er så lidt, der skal til. Blot en far, der beroliger sin søn. Det skal nok gå: »Ligegyldigt hvad ...«. En far og en søn har været i biffen og set en skrækfilm. Nu kører de hjemad igennem natten, efter at have spændt sikkerhedsselen, mens Goethes digt om 'Ellekongen' kører på det indre lydspor. Far og søn snakker ikke godt sammen. Der er noget i luften, og nogle af ordene bliver hængende. Det er noget med mor. Alene det lille ord »også« med tre prikker bagefter er tungt som bly. Eller »Om det ...«. Eller »Skylden ...« Til allersidst udtaler far ordet »skilt«. Det sker med ord som »du«, »skyld« og så »skilt!« Denne gang med et udråbstegn til slut. Det er hårde ord til en dreng, men så kører han også i grøften og må skæres fri af Falck bagefter. Gysende flot Hele vejen har Ellekongen redet ved siden af kareten. Nu får han sin sjæl. Og det er ganske vist. Her hjælper ingen sikkerhedsseler. For Peter Mouritzen er med i mellemrummet. Herfra fortæller han i et roligt og fornuftigt tonefald om tre små prikker og en gammel digters digt. »Det usynlige« vinder altså igen. Det er en gysende flot fødselsdagsgave fra forfatteren til hans mange læsere. Det lille hefte er kulsort illustreret af Mads Themberg, som formidler teksten til sidste blodsdråbe og hugtand. Selv om alt er godt, burde en lille pamflet, der er mindre end en pixibog, ikke koste 149 kroner!