Go-spillet er det østasiatiske modstykke til skak - og regnes for vanskeligere end skak. Det gamle spil er en bærende ingrediens i Shan Sas roman 'Pigen der spillede go', både som konkret indslag i handlingen og som metafor for historiens gang. Go drejer sig om at erobre territorium, og romanen foregår under Japans invasion af Kina i 1930'rne. Den ene hovedperson er en ganske ung kinesisk pige, den anden en kun lidt ældre japansk løjtnant. Genial go-spiller Løjtnanten forklæder sig som kineser og bruger sine kundskaber i kinesisk til at holde øje med befolkningens stemning i den manchuriske by, han er blevet udkommanderet til. På torvet, der er et mødested for go-spillere, udfordrer den unge pige ham til et parti. Hun er en genial spiller, og selv om løjtnanten har stor erfaring med spillet, kan han ikke slå hende. Han bliver også lidenskabeligt tiltrukket af hende, mens hun ser ham - i hans forklædning - som en slags beskytter. Spor af nutid og fortid Bogen er stramt opbygget: på skift fortæller de to hovedpersoner om sig selv i jeg-form, hvert andet af de korte kapitler er hendes, hvert andet hans. På den måde får læseren et indblik i pigens kærlighedsskuffelser, hendes stærke seksualitet og hendes kamp for at slippe ud af de stive samfundsmønstre - og i løjtnantens forfærdelige, fascistoide opfattelser af krigen og menneskene og af sig selv som repræsentant for det kejserlige Japans storhed. Shan Sa er i stand til at gøre begge personer troværdige og interessante, selv i den lidt gammeldags, lakoniske sprogtone, hun har valgt. Pigen og soldaten slynger hver deres spor af nutid og fortid gennem romanen, helt frem til slutningen, hvor sporene på en grum og overraskende måde løber sammen. Genfødt i Frankrig Shan Sa, f. 1971, hører ligesom nobelpristageren Gao Xingjian til de kinesiske intellektuelle, der er flygtet til Paris og nu skriver på fransk. Efter begivenhederne på Tiananmenpladsen valgte hun at »lade sig genføde i Frankrig«, har hun sagt. Franske læsere har taget hende til sig, ikke mindst de unge. I 2001 fik 'Pigen der spillede go' den såkaldte gymnasiast-Goncourt-pris, der uddeles efter afstemning blandt en storjury af 15-18-årige skoleelever i hele landet. (Tænk hvis vi havde sådan en 'læsefremmende foranstaltning' i Danmark ...). Streng, smuk og vedkommende Romanen er bestemt ikke 'ungdomslitteratur' i den pædagogiserende forstand af ordet, den er for alle aldre og for alle læsere med sans for asiatisk kultur. Streng, smuk og vedkommende giver den et billede af indre og ydre besættelser, der længe bliver boende i læseren. Godt, at den nu kan fås på dansk.