Den nat, kong Schoeneus lister af sted med sit nyfødte pigebarn, strejfer Artemis rundt i skovene. Hun ser ham lægge barnet til ulvene, og hun harmes. Sammen med veninderne Hera, Athene og Aphrodite lægges en plan, som skal dunke mændene oven i deres selvfølelse. Atalanta får alle gaver og alle talenter. Men ak! Anika Eibe har tidligere skrevet et par bøger for unge. Nu debuterer hun for det samlede publikum med en mægtig mytologisk fortælling. En ubarmhjertig skæbne 'Atalanta' er for alle, der kan lide en god historie. Handlingen flyder af sted som sød honning i sit oldgræske interiør. Det er en verden, hvor guderne leger med, hvor skæbnen er ubarmhjertig, hvor livet er til låns - og kvinder noget, man tager. Øvelsen består i at se, om en superwoman kan ændre tingenes tilstand. Efter sin redning tilbringer Atalanta barndommen i bjergene hos venlige plejeforældre. Takket være sine færdigheder kommer hun med på det gode skib 'Argos' på turen til Kolchis efter et skind, der skulle være gyldent. Det er en vældig tur, som viser frem mod Troja-krigen og togtet mod Theben. Atalanta fører sig frem og vinder mændenes respekt. Senere også kærlighed. Så første fejltrin sker, da pigen bryder sit kyskhedsløfte. Resultatet bliver en søn, som hun aldrig senere ser. Jason hjemfører pigen Medea. Det skulle han aldrig have gjort. Så Atalantas næste fejltrin består i at tro, at den gode stemning fra de glade Jason-dage kan overføres til nedgroede, græske småstater. Atalanta må gå så grueligt meget igennem, men hun genfinder dog til sidst sin sønderknuste far, der er konge i eget hus og mand nok til at få hende gift (efter noget besvær). God underholdning Guderne griber ind - og det er måske deres fejltrin - under det afsluttende væddeløb mod en bejler. Vinderen dør eller bliver gift! For Atalanta sker begge dele. Det er 8Aphro8dite, der blander sig. Hun tror, at kærlighed er større end Zeus. Men ak! Her er en bog fuld af eventyr og glimt i øjet, høj hellask himmel og et sprog, der spadserer kækt af sted uden at tabe tråden. Især har Anika Eibe sans for mænd i krig og kærlighed. Den lille nedladende bemærkning. Opblæstheden. Dumheden. Og dertil Atalantas besvær med ikke at lade sig smitte deraf. Man er kort og godt underholdt fra start til slut i denne elegante og letflydende variation over kendt, mytologisk stof. Skæbnen er for det meste grum, når guderne leger.