Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA som mareridt

'Washington Dekretet' er en både begavet og tankevækkende politisk thriller om en fremtid i USA, som med Bush og Co. - og sådan set også med mere demokratiske politikere - er mere end mulig, ja allerede tæt på.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Doggie Curtis oplever som fjortenårig pige i begyndelsen af 1990'erne, at guvernør Jansens kone bliver brutalt stukket ned i Kina.

Små tyve år senere er hun engageret i samme guvernørs liv og levned som sympatisk, socialliberal og demokratisk præsident. Men postbuddet ringer altid to gange, og Jansens højgravide kone bliver dræbt i et brutalt attentat.

Doggies egen meget konservative republikanske far og ejer af en hotelkæde bliver anklaget og dømt til døden for mordet. Men præsident Jansen vil videre i sit opgør med volds- og våbenromantikken i USA. Pø om pø og dog særdeles drastisk omskaber han USA til et totalitært regime, netop ud fra bogens titel, 'Washington Dekretet'.

Og vor heltinde mærker selv på sin krop via sin fars enøjede udsyn og nye barske toner i magtens korridorer de kolde fascistiske vinde over de amerikanske vidder.

Lidt for omstændig
'Washington Dekretet' er en både begavet og tankevækkende politisk thriller om en fremtid i USA, som med Bush og Co. - og sådan set også med mere demokratiske politikere - er mere end mulig, ja allerede tæt på. At USA i det stille, men markante tilsidesætter landets egen liberale grundlov i krigen mod både den indre og den ydre terrorisme og fundamentalisme.

Forfatteren Jussi Adler-Olsen (be)viste med sin bestseller 'Alfabethuset', at han var i stand til at kreere den internationale politisk-historiske krimi, vi forbinder med forfattere såsom Forsyth, Deighton og Clancy.

I sit projekt og sin intention er hans nye historie da også af den solide og tunge kaliber, som skaber genrens absolutte eksemplarer med hensyn til indsigt og incitation, spænding og action på den didaktiske og dæmoniske facon.

Det politiske teater som et mareridt af hypoteser, som alligevel ligner realiteter. Desværre synes jeg, at historien bliver for omstændeligt fortalt. Den fortaber sig i detaljeret indignation over tingenes tilstand netop nu i Amerika, og romanen mister tit det spændstige flow, som spontant vender siderne frem mod den endelig konklusion.

Imidlertid er 'Washington Dekretet' foruroligende og forfærdelig i sit signalement af noget, som allerede nu er langt oppe ad trapperne til Det Hvide Hus i Washington. Med præsidentens mentale ufejlbarlighed som undskyldning for at tilsidesætte de principper, nationens grundlæggende fædre med Washington i spidsen stod fast på og gik i krig for, de politiske menneskerettigheder for de fleste og idealer om lykke for alle.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden