Hestene tølter. Størknet lava er drevet ned ad klipperne. Gejserne springer, og jorden skælver. Forfatteren hedder Ragnheidur Gestsdóttir. Vi er i Island. For 'Sværdbæreren' modtog Ragnheidur Gestsdóttir for nylig de nordiske skolebibliotekarers børnebogspris. Det er en klassisk fantasy med et ofte anvendt plot. Efter en bilulykke ligger Signy på 16 år i koma på hospitalet. Vi er i Island, men størsteparten af historien udspiller sig i pigens drømme i et fantasyland. Det ligner Island. Her er naturens ekstremer samlet under én (fantasy)hat. Så hvis pigens rejse blandt dværge, trolde og elvere kan forekomme bekendt, så er landskabets vælde - og den betagede beskrivelse heraf - en klar nyhed. Naturen er hverken god eller ond Signy møder is og ild, hun bevæger sig på knæ og på ski og i tølt, hun hænger over afgrunde og varmes af syv svaner. Pigen har en mission. Hun skal støde sit sværd dybt ind i den kuldslåede dronnings ishjerte. Da det sker, falder en dråbe blod og farver hensigten med hele færden. Det er en god variation over temaet ondskab og straf. Ragnheidur Gestsdóttir deler sine kvindelige fantasykollegers interesse for mad. Man bliver helt mæt af at læse bogen. Så Signy vælger livet og den blå farve på de blå øjne, der venter på hende på en af de andre hospitalsstuer. Hlynur var også med i ulykkesbilen, og det er ham, der ser hendes første sitren med øjenlågene. Nu vil hun hjem efter alt det med ishjertet. Hjem og ha' et kys! 'Sværdbæreren' er fortalt i en ligefrem tone uden tryk på gaspedalen. Det er en rigtig familiefantasy med indlagte spisepauser. Rigtig uhyggeligt bliver det aldrig. Den store kraft er naturen. Og den er jo hverken ond eller god.