Midt iblandt tomme miner og brægende får i Wales bor familien Hughes. I årevis har Hughes'erne drevet en benzintank for enden af en blind vej, men nu går den ikke længere. Dylan - der fortæller historien - har heller ikke mere nogen at spille fodbold med. Han må vente cirka seks år på lillebror. Venlig og veldrejet Frank Cottrell Boyce placerer sig i crossover-sofaen imellem far og søn. Der hvor ryggesløsheden, grinet og eventyrlysten bor. 'Kunsten stiger' er en venlig og veldrejet historie om en stærk familie i store kvaler, om et sært lokalsamfund i de regnfulde grønne bakker og om stor kunst i små omgivelser. Egentlig sker der ikke så meget. Der kommer en kaffemaskine på tanken ,og omme i baglokalet fikser de en kopi af et maleri med nogle solsikker. Det er næsten for nemt! Elvis nede i Brugsen Den tyvagtige del af handlingen drejer sig om klenodierne fra National Gallery, som bliver gemt bort i en gammel mine, ligesom de gjorde under krigen, mens museet bliver bygget om. Dylan bliver gode venner med vagtfolkene, så han ser både da Vinci og Renoir. Det bliver dog van Gogh, der, takket være sin enkelhed, erstattes af en kopi i sin boks, hvori også befinder sig storesøsters 35 polaroidbilleder med lillebror. Hun bliver et stort hit henne i London. Familien Hughes bliver dog aldrig 25 millioner pund rigere. Der er mange gode grin i 'Kunsten stiger'. Den er selv en solsikke. Intrigen er godt fundet på - om end lidt langtrukken. De medvirkende er indtagende. Og mr. Davis har mødt Elvis nede i Brugsen.
Ægte fup og gode grin
Lyt til artiklen
