Man skal aldrig indlade sig i en samtale med Emma, når hun sætter sig i den ene ende af sofaen med den spørgelystne mine på. Man skal i hvert fald ikke bidrage til samtalen, og så skal man holde sig til sandheden. Ellers kan det gå helt giraf! Niels Lund beretter, hvad der sker, og Charlotte Pardi har tegnet til 'Var giraffen opfundet i gamle dage?'. Jeg opfandt giraffen Niels Lund fortæller med kendermine. Præcis sådan er det, når de små kører rundt med os voksne. Det starter så blidt og hensynsfuldt, men snart er man naglet op på sine egne ord af en nådesløs, småfolkelig logik. Så egentlig slipper far billigt. Han må nøjes med at give en billet til Zoo - for at de kan se giraffen. Emma begynder med bedstefar. Var han en abe, da han var lille. Det mener far ikke, ?men han gik med butterfly. Det skulle han aldrig have sagt. For den ene detalje leder videre til den næste. Nå ja, siger far, det var for øvrigt mig - og så Peter - der opfandt giraffen. Smak! Nu skal Emma vide alt om dyret, og far fortæller lystigt lige frem til det øjeblik, hvor giraffen punkterer. Hvad med at lappe den, siger Emma. Vi havde ikke en plet i den rigtige farve, siger far. Har giraffer pletter under fødderne?, spørger Emma. Strutter af sundhed og spørgelyst Charlotte Pardi rager op som et fyrtårn i den glade ende af barneværelset. Hun tegner aktive børn og katte og voksne, der ligner. Ingen flyvske falbelader hér! Hendes Emma strutter af sundhed og spørgelyst, imens fars mimik og næsekulør angiver graden af vanskelighed. Nogle gange tegner hun som Ib Spang Olsen! Får Emma så svar på sine spørgsmål om aber og giraffer? Ja! På sin egen måde.