Alting kører for hovedpersonen i Anna Kløvedals debutroman 'Bangebuks'. Lone Rasmussen er personalechef i en virksomhed, respekteret af sine kolleger og bor i en lækker villa med sin lækre mand og velfungerende datter. Overfladen fejler ikke noget. Men lige nede under huden klør det på fru Rasmussen. Hun er sidst i 30'erne og ved romanens begyndelse på vej hjem fra en forsoningsrejse til Thailand med sin mand. Rejsen bliver et vendepunkt for fru Rasmussen. For ud over, at hun opdager, at hendes mand har været i mobilkontakt med sin elskerinde under den ægteskabelige forsoningstur, bliver hun uden at vide det impliceret i et narkosmuglingsplot. Og det sætter fut i fejemøget både i personlig og kriminalistisk forstand. Fru Rasmussen går amok. Hun har fået nok! Lidt for megen snak Anna Kløvedal har mere end 25 års erfaring inden for teater-, film- og tv-branchen som blandt andet instruktør, forfatter og dramaturg. Det mærkes på godt og ondt i 'Bangebuks', der er hendes debut som romanforfatter. Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af den scene, der nu sættes: Herefter fortsætter kapitlet med hovedpersonens jeg-fortællende beretning om, hvad der foregår. Det fungerer, fordi det giver læseren mulighed for at visualisere, hvad Lone Rasmussen nu står midt i. Men det er svagt, fordi det i længden er lidt trættende - det føles mere, som om man læser et filmmanuskript end en roman. Der er for meget tell og for lidt show. Og Anna Kløvedal kan ellers godt, der er adskillige passager, hvor hun giver slip og blot beskriver, og hvor man føler sig suget ind i historien. Den har et godt flow, når hun giver los. Den lidt filmmanuskriptagtige opbygning gør også, at der er lidt for megen snak i historien - lange passager, der sikkert ville gøre sig godt i munden på en skuespiller, men som er lidt drøje at komme igennem side for side i en roman. Overbevisende Det er en smule trættende at læse, at hovedpersonen få den ene eksistentielle aha-oplevelse efter den anden. Men heldigvis er forfatterinden klog, så det er såmænd nogle ganske fornuftige ting, hun lader sin hovedperson komme frem til. Hvor formen måske bærer præg af, at romangenren stadig er ny for Anna Kløvedal, bærer historien præg af, at hun er en dreven fortæller. Grundhistorien er stramt fortalt, lidt banal måske (nogle og tredive år gammel kvinde tager sit liv op til revision efter mandens sidespring). Men kriminalhistorien, der bliver en del af Lone Rasmussens eksistentielle opvågen, er godt fundet på og overbevisende skruet sammen. Der er noget befriende og fermt hverdags-Hanne-Vibeke Holst over Anna Kløvedal. Hovedpersonen er såmænd personalechef, hendes mand håndværker og hendes mor pensioneret sygeplejerske. Ikke noget hurlumhej med kendte politikere og smarte tv-journalister her. Det virker alligevel, og vigtigst af alt virker det overbevisende. Watch out, Hanne-Vibeke - Anna Kløvedal has entered the building!