Strukturen er klar og stærk i digterinden m.m. Marianne Larsens ny samling prosadigte 'Stjerne for en frafalden'. Under den interessante underskrift 'bestyrtelser' får vi 54 nummererede prosadigte, der udmunder i et unummereret sidste stjernedigt, på kanten mellem styrt og svæv. Digtenes udsigerske er en ældre, unavngiven kvinde, der i skiftevis realistiske og (især) surreale glimt ser ud og tilbage på et næsten overstået liv. Kvinden er tidligere officer i forsyningstropperne, hun blev stemplet og kasseret som krigsinvalid af en række anonyme dommere - og digtene veksler nu mellem at give os blikke på et Huxley-agtigt fremtidsscenario, fyldt med »yngreboliger« i et »menneskeri« frembragt af biologisk gensplejsning, og så mere samtidsrettede syn på et grotesk og uhyggeligt samfund, hvor den økonomiske fornuft hersker uindskrænket, og sex viser sig som vold og udnyttelse alene. Larsens kvinde eksemplificerer et liv, der går til spilde og oven i købet er glad derved, den ultimative skandale i en ren nytteøkonomi, og der er saft og kraft i groteskerne, der ikke mindst får liv af Larsens mange nye og egne orddannelser. En tankevækkende kombination af science fiction, surrealisme og civilisationskritik er det blevet til.
Marianne Larsen ankommer med surreal civilisationskritik
Lyt til artiklen
