0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kitschet gangsterroman rammer plet

Rablende, vanvittig og humoristisk debutroman tager læseren med på en tur rundt om mafiaen både på Sicilien og i New York.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Kitsch' er et ord, der trænger sig stærkt på, når man læser den italienske superdebutant Ottavio Cappellanis afsindige roman om gangstere, mafiosi, forrykte filmfolk og vilde kvinder i New York og i den slidte sicilianske barokby Catania.

Der er for meget af alting, personerne er for karikerede, klicheerne for tykke, volden alt for udpenslet, erotikken for grov og intrigerne for indviklede og absurde, men det er netop denne vanvittige og meget humoristiske overflod, som i forening med det rasende tempo har gjort 'Hvem er Lou Sciortino?' til en af de senere års største italienske forlagssucceser.

'Godfather'-filmene, 'Sopranos', Quentin Tarantino og mange andre mere eller mindre kultiske klassikere er alle sammen til stede - men i form af amokløbne pasticher - i Ottavio Cappellanis skildring af et kaotisk univers, hvor mafiaens mytiske æresbegreber og uskrevne love har lige så lidt at sige som det almindelige samfunds regler og moralske normer.

Blodig magtkamp
Lou Sciortino er en ung siciliansk-amerikansk gangster, som er beskæftiget med at vaske sorte penge hvide ved hjælp af et snedigt system af filmproduktioner og biografer, hvis eneste formål er at forvandle narkopenge til fiktive billetindtægter.

Derudover interesserer Lou Sciortino sig ikke for ret meget andet end gin og tonic. Et bombeattentat får Sciortinos bedstefar til at sende den unge Lou til Catania, i håb om at han dér vil være i sikkerhed for den gangsterkrig, som er under udvikling i New York.

Catania viser sig at være mindst lige så farligt et sted som New York og langt vanskeligere at forstå: Mod sin vilje og uden rigtig at begribe, hvad der foregår omkring ham, bliver Sciortino rodet ind i en blodig magtkamp mellem cataniske mafiagrupper, der kæmper om herredømmet i den store, snavsede by ved vulkanen Etnas fod.

Fungerer fornemt på dansk
Historien om Lou Sciortinos møde med Sicilien fortælles næsten udelukkende i dialogform, uden en ordnende, strukturerende fortællerstemme. Mange passager læses som vignetter eller næsten fritstående episoder, snarere end som dele af en logisk fremadskridende handling, men det bidrager effektivt til den stemning af anarkistisk kaos, som er en af romanens store kvaliteter.

Spændingen og humoren er andre gode grunde til at læse Cappellanis roman, og det samme er - og måske først og fremmest - hans sprog og Jytte Lollesgaards fordanskning af det. Cappellani betjener sig af en rablende blanding af siciliansk dialekt, mafiajargon og italiensk-amerikansk slang, som i forskellige kombinationer karakteriserer personerne og skaber den verden, som de agerer i.

Den italienske udgave er forsynet med et omfattende glosar, som hjælper de læsere, der ikke er en del af denne særlige verden, på vej. Jytte Lollesgaard har på fornem vis formået at få Cappellanis sproglige kunstgreb til at fungere på dansk. Det er en meget imponerende præstation.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement