Tre norske søstre vokser op hos deres mormor. Deres mor er flyvsk, uansvarlig og løs på tråden, så hun har svigtet dem konsekvent og overladt dem til en noget trist, ensom og trøstesløs barndom hos en ældre kvinde. De tre kvinder vokser op og bliver hver for sig forskellige i vejen ud i livet. Der er den jordnære Lisbeth, som bliver jordemor, familiens kunstner, Judith, som bliver fotograf, og så er der endelig Carol, som bliver til meget lidt ud over misbruger af diverse stoffer. Men en af dem er en farlig mandehader, en kalkulerende seriemorder, fordi hun som ganske lille pige ude i den mørke skov blev antastet af en ældre mand. Hun fulgte som en anden Rødhætte ikke bedstemors advarsel om ikke at opsøge de forbudte stier, og det bødes der for fatalt og forfærdeligt. Nettet strammes Nu dræber hun mænd på stribe og på den meste udspekulerede og sadistiske facon. Hvorfor, hvordan og hvorledes beskrives i en dagbog, der til den sorte lejlighed er blevet omdøbt til en natbog. Rødhætte er nemlig psykopatisk vred, og hævnen er hendes helt alene og anonymt. Men en pensioneret politimand er på sporet af morderen, er stædig i sin fært og kan læse hendes spor i rækken af drab. Så nettet strammes, og spændingen stiger, og hvem mon er den grusomme kvinde blandt de tre samspilsramte søstre? Giftigt måltid Unni Lindell er sammen med Karin Fossum Norges mest psykologiske og realistiske krimiforfatter. Begge tager udgangspunkt i deres køns modne erfaringshorisont og moderne erfaringer. Men Lindell gør det nok mere subjektivt, suggestivt og subtilt end sin kollega. I hvert fald i 'Rødhætte', som synes at være hendes mest ambitiøse i så henseende. Der trækkes lange, tunge spor, fortælles meget bredt med lyspletter af det skævt poetiske i det sproglige anslag og stærkt og smerteligt i tegningen af de implicerede i dramaet. Alt sammen sat ind i et snært signalement af nutidens Norge, vort kæreste broderland. Kriminalromanen er meget lang og omstændelig og tager sin tid som en meget lang gang langrend. Men det er måske lidt for uretfærdigt skrevet om en norsk forfatter, som hader at stå på ski og langt hellere vil lukke sig inde i fjeldhytten og skrive pågående og fascinerende krimier? Det gør Unni Lindell. Også denne gang, hvor slutningen er en bestialsk overraskelse, ja et giftigt måltid af den slags, du ellers ikke får serveret ude på sæteren.