Videnskabelige ekspeditioner er gefundenes fressen for en spændingsroman: Dels kan man lade handlingen foregå et eksotisk sted, dels er deltagerne og dermed romanens personer og deres spegede forhold isoleret på et lille område - ligesom i orientekspressen eller på godset i en Agatha Christie-roman - dels kan ekspeditionens finansiering, formål og resultater give anledning til megen konkurrence, jalousi, snyd og sågar forbrydelser. For bag det hele lurer muligheden for, at en ny opdagelse vil ændre vores verdensbillede - og i hvis interesse er det? Så der er lagt i kakkelovnen til underholdning på både det fysiske og det mere spekulative plan i debutanten Peter Dreyers roman 'Inkaens fjerde mulighed', som foregår på en vulkan i Andesbjergene. Forfatter: 2,14 meter høj astronom Peter Dreyer selv fortjener også en lille introduktion. Han er født i 1962, uddannet astronom og har bl.a. arbejdet på La Silla-observatoriet i Chile med at finde planeter uden for solsystemet. Siden er han på Geografisk Institut i København blevet ph.d. i kunstige neurale net og mønstergenkendelse, og i dag analyserer han trends inden for it og kunstig intelligens. Endelig er han ifølge forlagets pressemeddelelse 2,14 meter høj og har spillet basketball på landsholdet. Ekspedition med mange faresignaler Det dybereliggende spørgsmål i 'Inkaens fjerde mulighed' er, om inkaerne har haft et skriftsprog, før spanierne kom og plyndrede og slagtede dem til fattigdom og underkastelse. Det overfladiske spørgsmål er, om romanens to hovedpersoner, fortælleren - en indskrænket og selvoptaget falleret mandlig biolog - og hans barndomsveninde, on and off-kæreste og en betydelig stærkere personlighed, fysikeren Alessandra (kaldet Alex), endelig vil blive et rigtigt par. Han kommer flyvende fra København til Santiago for at holde ferie med hende, der arbejder i Chile. Men det kommer naturligvis til at gå anderledes. Deres (især hans) barnlige behov for markeringer og demonstrationer af uafhængighed er det, der sætter den fatale handling i gang og - om end kun nødtørftigt - forklarer, hvorfor de fortsætter på en ekspedition med så mange faresignaler. (Mig generer det, at en seriøs, privilegeret og hundedyr ekspedition foregår så lemfældigt). Guf for liebhavere Romanen har, hvad den slags skal have og lidt til: venner, der viser sig at være fjender og omvendt, afslørende filer på en computer, en amulet af uoverskuelig betydning for visse personer (eller for hele verden?), en hemmelig loge, euforiserende stoffer, mystiske fænomener, drømme og mærkelige teorier om dimensioner og lignende. Faktisk er der vist lidt 60'erne og Carlos Castaneda over den. Guf for liebhavere, tror jeg. At jeg ikke hører til dem, skal ikke afskrække nogen.