Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning fra bogen.

Tegning fra bogen.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pionerværk for 'graphic novels'

Tegneren Art Spiegelmans svar på Primo Levis kz-erindringer og Spielbergs 'Holocaust' er et helt afgørende værk for 'graphic novels'. Og findes nu på dansk i et bind.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan kunne det ske?«, lød det altoverskyggende spørgsmål i Agnes Hellers hoved, da Anden Verdenskrig var slut.

Denne uges Sonningprismodtager var dengang 15 år, havde mistet sin familie og mange af sine barndomsvenner i kz-lejrene og var på det tidspunkt overbevist zionist, forklarede hun i et interview for nogle år siden.

Men hun blev i Ungarn, blev tidligt marxistisk dissident og er i dag professor i filosofi i New York - og stadig optaget af samme grundspørgsmål som i 1945.

Seriemediets udvikling
Samme spørgsmål, som den amerikanske tegner Art Spiegelman med en lignende familiebaggrund gav første del af sit svar på i 1980 med nogle striber i tegneseriemagasinet 'Raw', men først nåede til ende med i 1991.

I den følgende periode udkom så kapitlerne i anden del af det bogstaveligt enestående holocaustværk 'Maus', hvis knap 300 sider nu for første gang er samlet i ét bind på dansk.

Om filosoffen Agnes Heller kender tegneserien 'Maus', aner jeg ikke. Men det er ikke usandsynligt, for den er belønnet med Pulitzerprisen og er både et hovedværk i tegneseriekunstens og et pionerværk i verdenslitteraturens historie.

En tegnet roman, 'graphic novel', er det og én af de første af den type, der tegner en af seriemediets vigtigste ny udviklinger i disse år.

Polske jøder
Snarere end en konventionel tegneserie kan man måske prøve at forestille sig et tegnet sidestykke til Spielbergs film 'Holocaust' og Primo Levis erindringsessay 'Hvis dette er et menneske'.

Undertitlen 'My Father Bleeds History' siger noget om formen:

Gamle Vladek fortæller sin søn, hvordan han og hans kone blev skilt ad og med andre polske jøder blev ghettoiseret, deporteret, decimeret, tatoveret. Men ikke kremeret, for Vladek og Anja Spiegelman overlevede Auschwitz og kom via Sverige til USA - og fik der sønnen Art i 1949.

Formidling af den tiltagende rædsel
Den bevidst naivistiske og grove, men semiotisk målsikre streg viser jøderne som mus, de tyske nazister som katte, andre folkegrupper som grise og hunde. Enkel, som den ser ud, har denne stilisering omtrent samme virkning, som når billedbøger for mindre børn kan behandle emotionelt nærgående emner (søskendejalousi, mobning, pårørendes død osv.) på en overkommelig måde ved at lade det 'gå ud over' dyrefigurer:

Forvandlingen bliver en hjælp til selv at bestemme distancen til det rå stof. Her: menneskeudslettelse. Enkelte billedruder viser massegrave, ja, endda mus/mennesker i et flammehav.

Men mest formidles den tiltagende rædsel gennem de bekymrede hvide museansigter i et tiltagende mørke af slagskygger, uniformer og stribede fangedragter. Når jøde-mausene da ikke lige trækker i papgrisetryner for at kunne færdes frit efter ghettoens mørklægningstid!

Malker martyrrollen
Forenklingen åbner også for resignationens humor. Men det gør personkarakteristikken også, og den er til gengæld nuanceret, nutidig og selvkommenterende i den stadig bagvedliggende fortælleramme om, hvad den unge generation må finde sig i fra den ældre, mens båndoptageren kører:

Den selvdestruktive skyldfølelse over at have overlevet det, der kostede familie og kammerater deres liv - som vi kender den fra Primo Levi - ser vi ikke her. Gamle Spiegelman er heller ikke blevet ortodokst gudhengiven eller indædt zionistisk af sin skæbne. Denne selfmade overlever ligner snarere figurer, vi kender fra Philip Roth, Isaac Singer eller Woody Allen:

Smålig, fedtet, krakilsk, paranoid og glimtvis sågar racistisk - over for sorte amerikanere! En sand virtuos i at spille på omgivelsernes, sønnens og den ny kones skyldfølelse. Han malker martyrrollen så hårdt, at kun den blodige baggrund gør det forklarligt og (næsten) tilgiveligt.

Neolitterær form
Blandt seriekunstens vigtige forudsætninger for 'Maus'' format og genre er Spirit-tegneren Will Eisners sort-hvide billedfortællinger fra New Yorks indvandrerkvarterer, som tegneren selv kaldte 'graphic novels', f.eks. 'En kontrakt med Gud'. Mens stregen snarere skatter til en ældre klassiker som George Herrimans absurdistiske 'Krazy Kat'.

Men især er Spiegelman nu selv blevet skoledannende, også gennem den række af andre tegneres og tekstforfatteres 'billedromaner', som han i 1990'erne redigerede sammen med Bob Callahan under serietitlen 'Neon Lit':

En neolitterær form født i storbyens neonbelysning. Og nu med en halv snes års forsinkelse også i færd med at generobre billeder & bobler en plads på danske boghandleres 'voksenhylder'.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden