Drengen Tobias skal på ferie hos bedsteforældrene, der bor helt ude ved havet. Det sidste, mor formaner dem om med høj stemme, inden hun ræser videre, er at lade være med at snakke om Havmanden. Hvaffor en havmand? spørger Tobias selvfølgelig. Tror ikke på Havmanden Ude ved havet fisker man dagen lang fra åben jolle. På sin første tur fanger Tobias - Havmanden. Det er en lille grøn tingest, der tager den med ro. Havmanden har en historie, som han fortæller, og han kan godt lide at sidde i lænestolen og se tv og spise tang. Havmanden når lige at drage tilbage til havet - Havkonen kalder nemlig på ham - inden Tobias' mor kommer tilbage fra den virkelige verden. Hun tror stadig ikke på Havmanden! Finurlig tekst med skønne billeder Morten Nobel tegner i det moderne billedsprog med flimmer, svæv og store hoveder, som ikke er så moderne mere. Han kan minde om Tine Modeweg-Hansen uden at have hendes sødme. Med selve væsnet Havmanden retter han dog mærkbart op på renomméet. Det er en kluntet, elskelig og grøn opfindelse, som gør historien rigere og giver pondus til den finurlige tekst. Tak!
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























