Burlesk fortælling om studiet af Søren Kierkegaard

Forsideillustration.
Forsideillustration.
Lyt til artiklen

For et par år siden blev offentligheden indviet i nogle stridigheder, som blev udkæmpet på det lærde institut, hvor man forsker i filosoffen Søren Kierkegaards forfatterskab. Når man beskæftiger sig med en forfatters skrifter, kommer man også på et tidspunkt til at inddrage ophavsmanden, og især ét punkt blev inddraget, nemlig punktet om, hvorvidt Kierkegaard havde behandlet en bestemt - fattig - familie godt eller skidt. Aviserne om ikke bugnede af artikler om dette vigtige emne, så kom der dog nogle stykker, og resultatet blev, at den ene kombattant, den mest hidsige, trak sig fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Et ganske saftig historie fra forskningens verden. Latterlige Kierkegaard-forskere Det kan ikke fastslås, om det er denne historie, der ligger bag Flemming Chr. Nielsens vittige, ironiske og - fordi der i det meste ironi også er et drys ondskabsfuldhed - også maliciøse roman 'Den hemmelige note', men da tanken var dukket op, var den ikke til at mane i jorden igen. I romanen præsenteres læseren for den ene pompøst-latterlige Kierkegaard-forsker efter den anden, forskere, der laver det, man kunne kalde for filologisk flueknepperi. Hertil kommer en outsider, småforbryderen Emmanuel Madsen, der ikke så meget af idealistiske som af mere fornuftige berigelsesmæssige grunde har kastet sig over studier af Søren Kierkegaard-udgaver og manuskripter. Signalet til denne virksomhed fik han fra sin fætter, der fortalte ham, at han og også Emmanuel nedstammede fra Kierkegaards rektor, der både var professor og filosof. Det måtte der være penge i, resolverede Emmanuel. Det er der på en måde også. Kender til Ironi Mere skal ikke afsløres af handlingen i denne dybt ironiske og burleske roman, som ender med at tippe lidt over og forlade den spidse ironis elegant snoede vej for det lidt mere hårdtslående overkill. Men der bliver vanskeligt efter morskaben med Flemming Chr. Nielsens roman at læse eller høre om de lærde Kierkegaard-eksperters skænderier uden at trække på det smilebånd, der forhåbentligt ikke er stivnet under vægten af ligegyldige bagateller fremført i den tilsyneladende uendelige strid mellem de lærde. Glem den, mor Dem i stedet over 'Den hemmelige note', som ikke er stor litterær kunst, men er skrevet af en forfatter, der i alle tilfælde har studeret begrebet ironi. Bror til Søren Ad notam: Forlaget Bindslev har også udsendt Flemming Chr. Nielsens glimrende bog med titlen 'Ind i verdens vrimmel'. Den handler om Niels Andreas Kierkegaard, en bror til den berømte Søren, og den udkom første gang i 1998. Niels Andreas drog i sin tid i protest mod datidens smålighed og snæversynethed over havet til det forjættede land på den anden side Atlanten. Der er ikke tale om et bart og blot genoptryk, idet nye oplysninger er føjet til. Bogen kaster et yderst interessant lys såvel over Kierkegaard-familien som over tiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her