Vi kender alle historien. Det er den om den amerikanske borgerkrig, om general Shermans befrielsestogt gennem og endelige sejr over sydstaterne i 1865, hvor slaveriet ophæves. Men vi ved ikke noget om, hvordan sådan en march af svedige og blodige tropper ser ud helt tæt på, ligesom vi ikke kan forestille os det virvar, der følger i dens spor. Det kan E.L. Doctorow, og i 'The March' giver han os følgende billede: »Forestil dig en stor og mangeleddet krop, der ormer sig frem med mellem 12 og 15 mil om dagen, et væsen med hundredtusinde af fødder. Det er rørformet og føler sig frem ad veje og over broer. Det sender ryttere ud som følehorn. Det æder alt, hvad det møder på sin vej«. Brændbart materiale Det er det lange, cylinderformede uhyre, som er hovedpersonen i romanen, samt alle de menneskeskæbner, det tager med sig på sin vej: tusindvis af frigjorte slaver og andet revl og krat fra krigens slagmark. Alle har de fået deres liv rykket op med rode og lever her i månedsvis i hærens hule mave, mens den ormer sig vej fra Atlanta gennem Savannah til North Virginia. Det er brændbart materiale, og Doctorow tager læseren med storm fra første sætning, der er 14 linjer lang og fejer én lige ind i den hvirvelvind af en verden, der følger i sporet på general Sherman. Først hører vi hæren som en truende rumlen i horisonten, der vækker slaveejer John Jameson og hans kone, Mattie, som flygter over hals og hoved fra alt, hvad de ejer: et palæ af et hus og to håndfulde slaver. Blandt dem er den smukke, lyse Pearl, som er Jamesons uægte datter med en tidligere slave, og hendes vej fra træl til fri kvinde bliver en af bogens ledetråde. Sprænger mødom med skalpel! Pearl ved nemlig ikke rigtig, hvad hun skal stille om med den frihed, Shermans soldater så fint benåder hende med ved deres ankomst, så hun vælger bare at følge trop. Snart suges en anden kvindeskæbne fra et andet socialt lag op i marchen, nemlig dommer Thompsons datter, Emily, der ender med at fungere som en slags mor for Pearl, men som her ved begyndelsen er helt trøstesløs. Hendes far er lige død, Shermans tropper har besat hendes hus og sat hendes husslaver fri, så hun løber alene rundt i Atlantas gader, hvor flammer står op fra huse og butikker, og fordrukne soldater hænger i klaser. Heldigvis kommer militærlægen Wrede Sartorius hende til undsætning. Han er et dybt rationelt menneske, og han imponerer Emily ved at kunne stå midt blandt amputerede lemmer og soldaters smerteskrig og uanfægtet føre en samtale om historiens uafladelige fremskridt. Han er også et menneske, der - minutter før deres første samleje - sprænger Emilys mødom med en skalpel »for at spare hende smerten«. Det er Emily knap så imponeret over. En uænsende masse af vrede Vi møder et væld af andre menneskeskæbner i Doctorows elegante og flerstrengede plot. Der er den sorte krigsfotograf, Calvin Harper, hvis særlige geni består i at indfange krigens inhumane væsen ved at portrættere ansigterne på de mennesker, der udkæmper den. Der er soldaterne Will Kirkland og Arly Wilcox, der når at skifte uniform flere gange og kæmpe på forskellige fronter i krigen, uden at nogen lægger mærke til dét. Og så er der selvfølgelig general Sherman selv, krigsdyrets hoved, der i Doctorows genfortælling ikke kun er en brillant strateg og hærfører, men også et sørgende og tvivlende menneske, der udmærket ved, at krig ikke har med filosofiske eller politiske ideer at gøre, men er dyrisk i sit væsen - »en uænsende masse af vrede, løsrevet enhver form for grund, idé eller moralsk princip«. Modtaget National Book Critic Circle-pris i USA Og vildt går det til. Her afsaves lemmer, voldtages kvinder og smadres kranier i ét væk. Men der er også øjeblikke af ømhed, indsigt og håb i 'The March', og de viser, at destruktion er blot et af krigens ansigter. Et andet er forvandling og, paradoksalt nok, liv. For godt nok ødelægger krigsdyret en hel samfundsstruktur på sin vej, men det tvinger også de overlevende til at finde sig til rette i en ny og mere demokratisk model. Hvorvidt den ene model er bedre end den anden, siger bogen ikke noget om, men den viser, hvad mennesket kan, når det skal: i bugen på krigsdyret skaber de fragmenterede skæbner nye alliancer på tværs af rang, race og politisk overbevisning, og dermed genskaber de verden. Også Doctorow genskaber et stykke af verden med 'The March', som har fået årets National Book Critic Circle-pris i USA. Han fortæller en anden version af historien end den, vi kender fra historiebøgerne - om frihedens sejr og fremskridtets triumfer - fordi han fortæller den fra et sted indefra: fra sin egen fantasi og fra krigsdyrets bug. Det er ikke nødvendigvis et kønt syn, der møder os her, men det er et illuminerende syn - og et syn, læseren ikke skal snyde sig selv for.